0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mette Frederiksen: Restriktioner forlænges med tre uger

Udviklingen i den britiske mutation får statsminister Mette Frederiksen til at forlænge nedlukningen af Danmark til 28. februar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark

De gældende corona-restriktioner forlænges med tre uger til 28. februar, oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde i Statsministeriet.

»Vi kan ikke lempe på restriktionerne. Desværre«, siger hun.

Myndighederne vil dog undersøge, om det er muligt at få de yngste elever tilbage i skole inden da, siger statsministeren. Om og i så fald hvordan det bliver muligt, forventer statsministeren svar på »i starten af næste uge«.

»Det er vores forhåbning, at de mindste skoleelever kan starte i skole inden 28. februar. Statens Serum Institut er i gang med at regne på det, og vi forventer at melde ud om skolestart for 0. til 4. klasse i starten af næste uge«, siger hun.

Kilde: Ritzau

Restriktionerne betyder blandt andet, at langt de fleste butikker og forretninger skal holde lukket. Det gælder ikke dagligvarebutikker og andre butikker, der hovedsageligt sælger mad og drikke eller personlig pleje.

Restauranter og beværtninger må heller ikke servere på stedet, men må kun sælge ud af huset, ligesom små forretninger som frisører, tøjbutikker og fitnesscentre fortsat skal holde lukket. Statsministeren understregede, at det sidste, der kan forvente at blive åbnet, er nattelivet.

Forlængelsen af restriktionerne indebærer også, at der er lukket for indendørs idræt-, fritids- og foreningsaktiviteter. Også kulturelle tilbud som koncerter og museer er lukket. Der er samtidig krav om brug af mundbind eller visir i den kollektive trafik.

Der er også et loft over, hvor mange der må deltage ved offentlige begivenheder med. Det er på fem personer. Loftet har en række undtagelser herunder ved demonstrationer. Også de gældende rejserestriktioner er torsdag blevet forlænget til og med den 28. februar, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. Det betyder, at alle rejser til hele verden frarådes frem til den 28. februar for at begrænse coronasmitten.

Ændrede spilleregler

Årsagen til den forlængede nedlukning er, at de nye mutationer har ændret spillereglerne, påpeger statsministeren:

»For selv om det er positivt og imponerende, at vi med årstiden og trætheden i mod er lykkedes med at banke smitten ned, så skjuler tallene en alvorlig udvikling. Vi ser to tendenser på samme tid: Den ene drives af den virus, vi kender. Den anden drives af den ny mutation, som er på vej op«, siger hun.

Statsministeren oplyser desuden, at man ikke skal forvente en genåbning som i foråret:

»Vi har set i andre lande, at den nye mutation kan bringe smitten ud af kontrol, og derfor kan Danmark ikke åbnes nu. Selv når vi får vaccineret flere, må vi gå forsigtigt frem. Derfor må I heller ikke forvente en genåbning som i foråret. Det gik bedre og hurtigere end forventet. Vi kan altid håbe, at vi bliver positivt overraskede, men det er rettidigt omhu, at vi forbereder os på, at restriktionerne kan lempes langsomt«.

Hvor mange faser, der skal til en genåbning, skal i den kommende tid kvalificeres af myndighederne. Den proces sættes i gang nu, for planlægning er vigtigt for alle, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

»Men nu og i februar må alt handle om at få smitten ned. Vi er nået langt i Danmark. Vi er et af de lande, der længst fremme med at analysere prøverne for covid–19 og opdage mutationerne. Vi tester mange, vi får vaccinerne ud, og befolkningens opbakning til at lade sig vaccinere er høj. Alt det giver os et forspring«, siger hun.

Den fortsatte nedlukning betyder også, at kompensationen og hjælp til erhvervs- og kulturliv vil blive forlænget sammen med restriktionerne, siger Mette Frederiksen:

»Hvis ikke vi hjælper dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere igennem det her, så vil mange miste deres arbejdsplads og virksomheder lukke. Det vil være langt dyrere på sigt for Danmark«.

Opdateres ...

Ritzau

Læs mere:

Annonce