0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ni ud af 24 ulve er sporløst forsvundet siden 2012

Forskergruppe er blevet bedt om at komme med forslag til at forebygge illegal jagt på fredede ulve.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gregers Tycho/RITZAU
Foto: Gregers Tycho/RITZAU

DTU's Veterinærinstitut i København har modtaget en ulv, der er blevet skudt ved Ulfborg. Arkivfoto

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskerne holder nøje øje med udviklingen i antallet af ulve herhjemme.

Der bliver lavet en genetisk profil for hver enkelt ulv ud fra ekskrementer og hår.

På den baggrund har man registreret 24 ulve på dansk grund, siden ulven genindvandrede til Danmark i 2012.

En af dem blev skudt og dræbt på en mark ved Ulfborg i april 2018. Gerningsmanden blev efterfølgende idømt 40 dages betinget fængsel for ulvedrabet.

Men ni andre ulve er forsvundet, uden at forskerne har kunnet finde spor efter dem hverken herhjemme eller i andre lande.

Det gør Danmark til et land med en høj forsvindingsrate for ulve - eller kryptisk høj dødelighed, som forskerne formulerer det.

»Man ser også ulve, der sporløst forsvinder i andre lande. Men den kryptiske dødelighed for ulve er høj i Danmark, når vi sammenligner med andre lande«, siger seniorforsker Hans Peter Hansen, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Forebygge krybskytteri

På sociale medier er der med jævne mellemrum forlydender om, at personer har taget loven i egen hånd og nedlagt ulve, der ellers er fredede i hele EU.

Med det in mente har Miljøstyrelsen bedt Hans Peter Hansen og forskerkolleger give deres besyv med om, hvordan man kan forebygge, at ulve bliver ofre for muligt krybskytteri.

Forskerne har blandt andet set på, hvad man gør i andre lande, og det er mundet ud i 26 anbefalinger.

»Vi har ikke én samlet løsning, men vi mener, det skal være en kombination af flere forskellige tiltag - af gulerod og pisk, kan man også sige«.

Forskerne foreslår blandt andet en intensiveret politimæssig overvågning af områder, hvor ulve forsvinder.

Desuden skal politiet have bedre muligheder for at efterforske sager om faunakriminalitet - altså lovovertrædelser, der vedrører dyr i naturen.

Et mere vidtgående forslag er at udstyre et antal ulve med gps-halsbånd, som vil gøre det muligt at lokalisere, hvor og hvornår dyrene forsvinder.

Inddragelse af borgere tæt på

Men øget kontrol og skærpede sanktioner gør det ikke alene.

»Hvis vi skal modvirke det, der motiverer til selvtægt, skal vi også række en hånd ud til de mennesker, der oplever, at ulvens tilstedeværelse giver problemer«, siger Hans Peter Hansen.

Hvordan den inddragelse konkret skal være, har han ikke et præcist bud på.

Men det kunne eksempelvis være i form af dialoggrupper eller etablering af lokale videnscentre, hvor borgere kan søge råd og vejledning i ulvespørgsmål.

»Vi peger på mere inddragelse af de borgere, der bor tæt på ulven og bedre handlemuligheder for de mennesker, der mener, at ulven udgør et problem«.

Forslagene er nu afleveret til Miljøstyrelsen, der er myndighed på området.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter