I forrige uge blev Marco Andreis’ 89-årige far inviteret til coronavaccination i et brev fra Sundhedsstyrelsen. Faderen er fritaget for digitaliseringen og NemID, og brevet henviser derfor til en telefonlinje i hver region, hvor disse typisk ældre og handikappede borgere kan få tid til en vaccination.
Faderen bor i en beskyttet bolig i Gentofte nord for København, og da han er hørehæmmet, har Marco Andreis hver dag ringet på vegne af sin far til Region H’s hotline, der er åben i dagtimerne. Hver dag har der været 40-50 minutters ventetid på at komme igennem, og da han endelig fik et menneske i røret, var der ingen ledige tider. Tirsdag var så en undtagelse:
»»Jeg har ledige tider på Bornholm«, lød tilbuddet. Jeg blev helt tavs og ventede så på måske et lille grin, da det vel måtte være for sjov. Men det kom ikke. Altså det er jo helt grotesk«, siger Marco Andreis om det fremsatte tilbud om, at hans snart 90-årige far skulle fragtes 5 timer i bil og færge 200 kilometer østpå med en dugfrisk coronatest for at få et stik.
»Det, der forarger mig mest, er ikke min egen spildtid, men at man udsætter en gruppe meget sårbare borgere for det her mareridt. Og samtidig giver myndighederne og de ansvarlige politikere udadtil et vrangbillede af, at der er stor succes med at vaccinere den ældre befolkningsgruppe. Det er jo kafkask, hvad man reelt oplever i virkeligheden«, siger Marco Andreis, en 58-årig vingrossist fra Holte.
Ældre Sagen bliver »oversvømmet af sådanne henvendelser«, fortæller direktør Bjarne Hastrup. Blandt andet fortæller ældre bornholmere om, hvordan de er blevet tilbudt stik i København, mens borgere i Nordsjælland oplyser, at de tilbydes vacciner i Odense.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her