0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Statsminister ærer faldne bornholmere på befrielsesdagen

75-året for Bornholms befrielse markeres med kransenedlægning til ære for faldne bornholmere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statsminister Mette Frederiksen (S) er mandag på Bornholm for at markere, at det er 75 år siden, øen blev befriet fra besættelsesstyrker.

Ligesom det øvrige Danmark blev Bornholm besat af tyskerne i 1940.

Men i modsætning til det øvrige Danmark kom befrielsen ikke 4. maj 1945.

Den tyske kommandant på Bornholm nægtede at kapitulere til russerne.

Derfor blev både Rønne og Nexø udsat for russiske bombardementer.

Først 11 måneder senere - 5. april 1946 - blev øen fri for besættelsesstyrkerne.

Statsministeren har deltaget ved en kranselægning ved et mindesmærke for de 10 bornholmere, der blev dræbt ved det russiske bombardement 7. maj 1945.

Med ved højtideligheden er borgmester Thomas Thors (S) samt Ruslands ambassadør i Danmark Vladimir Barbin.

Mandag over middag overflyver to F-16-fly Bornholm og Christiansø som en hilsen til bornholmerne på befrielsesdagen.

Flyene kommer ind fra nord ’så lavt som vejret og reglerne tillader det’, skriver Flyvevåbnet på dets Facebook-side.

De vil efter planen kunne observeres på himlen fra klokken 12.16 over Rønne Lufthavn. Herefter passerer de Dueodde, Nexø, Svaneke, Gudhjem, Allinge Sandvig og Christiansø.

ritzau

Annonce