0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Antallet af indlagte coronapatienter er det laveste i fire uger

Der er fredag registreret 677 nye smittetilfælde - opgørelsen dækker dog kun 22 timer mod normalt 24 timer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Tirsdag åbnede de mindre butikscentre igen - her Nørrebro Butikscenter.

Danmark

Antallet af indlagte coronapatienter er fredag faldet med seks personer til 185, oplyser Statens Serum Institut.

Det er det laveste niveau siden 21. marts. Da var der 184 indlagte.

En ekspertgruppe under regeringen har ellers tidligere beregnet, at vi kunne risikere op mod 870 indlagte i midten af april.

Der er registreret 677 nye smittetilfælde i fredagens opgørelse.

Da opgørelsen er trukket tidligere end sædvanligt, dækker den kun 22 timer frem for de normalt 24 timer, oplyser Statens Serum Institut.

Danmark er i en stabil og gunstig position med hensyn til smitteudviklingen, konstaterer Lars Østergaard, der er ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

På den baggrund mener han også, at det giver god mening at genåbne en større del af samfundet - sådan som et flertal af Folketingets partier har besluttet i en ny politisk aftale.

»Hvis man ser på, hvor stor kapacitetsmuligheden er i sundhedsvæsnet, er der i hvert fald god plads til flere aktiviteter i samfundet«.

»Hvis man ser på, hvor mange der mister livet i Danmark med coronavirus, er det også faldet væsentligt, netop fordi vi har vaccineret en meget stor del af dem, der ellers risikerer at dø«.

»Så derfor giver det ganske god mening at åbne mere for de samfundsfunktioner, som vi alle sammen er afhængige af og glæder os til«, siger Lars Østergaard.

Den yderligere genåbning indebærer, at man fra 21. april nyde indendørs og udendørs serveringer på caféer og restauranter - under visse restriktioner.

Derudover bliver der åbnet for tilskuere til superligakampe, og forsamlingsloftet hæves både inden- og udendørs.

Andelen af smittede blandt de 183.827 testsvar på PCR-prøver - den såkaldte positivprocent - er på 0,37. Det er på niveau med de foregående uger.

Der er registreret yderligere tre dødsfald. I alt er 2452 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19.

Der er i den seneste opgørelse også foretaget 246.621 lyntest. De positive tilfælde fra lyntest indgår på grund af usikkerhed om testsvarene ikke i statistikken over smittetilfælde. Det gør kun svar fra PCR-test.

Fredag har 1.022.577 personer - svarende til 17,5 procent af befolkningen - fået mindst ét af to vaccinestik.

488.202 personer - svarende til 8,4 procent - har fået begge stik og regnes for færdigvaccineret.

Se, hvor mange der er smittede, dér hvor du bor i grafikken nedenfor:


Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter