0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svævefly styrtede og et andet fly måtte nødlande i Midtjylland

Piloter slap uden kvæstelser ved flystyrt nær Arnborg og sikkerhedslanding ved Flyvestation Karup.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brandvæsen, redningsmandskab og politiet måtte fredag rykke ud til to forskellige flyverelaterede uheld i Midtjylland.

Kort før klokken 16 styrtede et svævefly ned på en mark nær Arnborg, og klokken 18.18 modtog alarmcentralen en melding om et fly i vanskeligheder ved Flyvestation Karup.

Det fortæller vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved det første uheld blev piloten - en 62-årig mand fra Hjørring - løftet ud af cockpittet og derefter fløjet til behandling på et sygehus.

Siden viste det sig, at han var sluppet uden skader.

»Vi ved fra vidner på stedet, at flyet rammer nogle træer og styrter ned på en mark, hvor det knækker over på midten og lander på taget«.

»Det forlyder, at piloten er uskadt, og at han slap med forskrækkelsen«, siger Henrik Nielsen.

Vagtchefen ved endnu ikke, hvorfor flyet fløj så lavt, at det ramte træerne på stedet. Det var på vej til Svæveflycenter Arnborg, hvor det skulle lande, men flyvepladsen ligger en kilometer fra ulykkesstedet.

Årsagen til styrtet skal nu klarlægges af Havarikommissionen.

Fly væltede om på siden

Den anden episode udspillede sig ved Karup, hvor et ultralet fly med to personer om bord havde problemer med at lande.

Flyet kunne ikke få det ene af tre landingshjul ned og bad derfor om lov til at sikkerhedslande på Flyvestation Karup.

»Og så går det store beredskab i gang med brandbiler og ambulancer, så man er klar, til de kommer ned«, siger vagtchefen.

Flyet cirkulerede over Karup i et stykke tid, indtil beredskabet på landjorden var klar til at tage imod det.

Det lille fly fik lov at lande på en græsmark med to landingshjul i funktion.

»Flyet vælter om på siden, men de to mand om bord kravler selv ud og er ikke kommet til skade«, siger Henrik Nielsen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce