0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Indvandrerkvinder falder fra job og uddannelse efter ægteskab

Det kræver en ændring af kultur at hindre indvandrerkvinder i at opgive job efter ægteskab, mener minister.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mathias Svold
Foto: Mathias Svold
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der sker et markant fald i tilknytningen til arbejdsmarked eller uddannelse hos kvinder med indvandrerbaggrund fra ikkevestlige lande, når de bliver gift.

Det viser en rapport fra Rockwool Fonden, der udkommer søndag, ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge avisen gælder det især kvinder, der gifter sig med mænd, der også har minoritetsbaggrund.

80 procent af de kvinder, der finder sammen med en førstegenerationsindvandrer, er kort tid inden ægteskabet i job eller uddannelse.

Fem år efter ægteskabet er det tal nede på 64 procent, viser rapporten.

Derimod bliver mændene i næsten uændret grad på jobbet eller studiet.

Tallene står i kontrast til, at kvinder med indvandrerbaggrund fra ikkevestlige lande i dag i højere grad får en videregående uddannelse.

Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) glæder sig over, at rapporten viser, at indvandrere og efterkommere gifter sig senere, men ærgrer sig over, at ægteskabet ser ud til at ’koste’ nogle kvinder dyrt, hvad angår job og uddannelse.

»Gamle kulturmønstre er desværre stadigvæk med til at fastholde kvinder ved kødgryderne. Det er ikke et spørgsmål om at vedtage en ny paragraf i Folketinget. Det er et spørgsmål om at ændre kultur og familieforståelser i nogle indvandrermiljøer«, siger Mattias Tesfaye til Jyllands-Posten.

Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens forskningsenhed understreger, at rapporten ikke kan fortælle, præcis hvorfor kvinderne drosler ned på uddannelse og job efter vielsen. Et bud er, at det skyldes kønsrollemønstre.

»I nogle oprindelseslande er der mere tradition for, at kvinder går hjemme, mens der er meget lidt tradition for det her i Norden«, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Hun nævner kønsrollemønstre fra eksempelvis Tyrkiet, Irak og Afghanistan som noget, der kan være med til at forklare tallene.

Ifølge avisen bygger rapporten på tal fra Danmarks Statistik, og den følger over 27.000 indvandrere og efterkommeres ægteskabsmønstre fra 1994 til 2018.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce