0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Det er jo gak i låget«: Ordførere undrer sig over nyt krav, når restauranter og barer genåbner

Erhvervsordfører for De Konservative, Mona Juul, mener regel i genåbning er fjollet og vil ændre den.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Danmark

Som del af restauranter og barers genåbning er der krav om, at kunder skal bestille bord mindst en halv time før ankomst. Det er en fjollet regel, mener De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, der vil have lavet den om. Det er hun ikke alene om.

Reglen kan nemlig ramme de restauranter, der ikke har bookingsystemer, samt give tomme borde, selv om der er kunder.

» Det er fjollet, hvis ikke man får fyldt bordene op, fordi kunder skal booke et bord en halv time i forvejen«.

»Det er jo en del af aftalen, at gæster skal have coronapas, der er god afstand mellem bordene og alle forholdsregler er taget«, siger hun.

I aftalen om genåbning står der, at restauranter, caféer med mere kan åbne med coronapas fra den 21. april.

Rammer ved siden af

Det er i den efterfølgende udmøntning af aftalen, at reglen om de 30 minutter er kommet til.

»Det er ikke et krav, der er vokset i vores have. Tværtimod. Det er jo gak i låget. Der er krav om afstand og coronapas indendørs. Så hvorfor skal der være krav om, at man booker sit bord 30 minutter før?«, siger Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen.

»Mig bekendt er der ingen, der mener, at det mindsker smitterisikoen at vente en halv time fra man bestiller bord til man må sætte sig. Det er bureaukratisk og unødvendigt«.

Fra den helt anden side af det politiske spektrum lyder samme toner. Tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, Per Clausen, skriver på Twitter:

»Kravet om, at man skal bestille bord mindst en halv time før, man besøger en bar eller et værtshus, viser desværre , at alt for mange af vores politikere lever et liv langt væk fra virkeligheden, som den udfolder sig for store dele af befolkningen«.

Reglen om, at der skal være booket bord en halv time før ankomst, kan da også både gøres anderledes og bedre, hvis man spørger restauranter og barer, hvor eksempelvis McDonalds har været på banen og sige, at man ikke kan åbne under de forhold.

Minister: Ja, det er bøvlet

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) skriver i en kommentar, at kravet i udgangspunktet vil løbe til 6. maj. Og at restriktioner er afgørende for en kontrolleret genåbning.

Bordbestillingen skal være med til at holde ’samfundsaktiviteten nede’, og er indført for at lave en ’lave en mere kontrolleret og styret genåbning’.

»Jeg forstår godt, at det kan være bøvlet og irriterende, men det er forudsætningen for, at vi kan åbne så meget af samfundet og dansk erhvervsliv, som vi gør nu«, skriver han.

Både De Konservative og Venstre opfordrer erhvervsministeriet til at ændre reglen.
Hos Venstre mener Torsten Schack Pedersen, at regeringen ofte præsenterer ting, der ser godt ud på et skrivebord men ikke i virkeligheden.

»Jeg synes desværre vi ser et stigende antal eksempler på, at regeringen lægger ting på bordet, der får folk til at tage sig til hovedet, så snart de rammer virkeligheden«, siger Torsten Schack Pedersen og fortsætter:

»Der bliver lavet for mange skæverter, og man kan ikke bare grine af det. For det har store konsekvenser for vores børn, unge og erhvervsdrivende«, siger han.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter