0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Køen af ledige er skrumpet med 17.500 personer i april

Ledighedskøen skrumpede med 17.500 personer i april, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den seneste måned er antallet af ledige faldet med 17.500 personer i Danmark.

Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, der dagligt opgør ledigheden under coronakrisen.

Hos Arbejdernes Landsbank påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre, at køen af ledige er skrumpet i forlængelse af de seneste dele af genåbningen i april.

21. april fik blandt andet restauranter, caféer og barer lov til at genåbne for gæster. Samtidig falder ledigheden historisk set ofte i foråret.

»Tiden har været præget af genåbning, som har løftet beskæftigelsesbehovet markant, og det vil det fortsætte med over de kommende måneder«.

»Der er i sandhed forårsoptimisme i luften lige nu, og vi vil se ledigheden falde yderligere i takt med den videre genåbning og genstart af økonomien ovenpå en hård periode gennem vintermånederne«, siger han i en kommentar.

Ledigheden var stigende i løbet af vinteren, hvor Danmark var igennem en anden runde af nedlukning, men i løbet af marts og april har billedet været det modsatte.

Ved indgangen af maj er 145.620 personer tilmeldt som ledige i Danmark.

Markant forbedring sammenlignet med sidste år

Trods de seneste måneders fald i ledigheden er der samlet 14.139 flere ledige sammenlignet med tiden inden coronaudbruddet.

Det er dog en markant forbedring sammenlignet med sidste år, hvor ledigheden på et tidspunkt lå mere end 50.000 højere.

At antallet af ledige er faldet, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at samtlige personer, der har afmeldt sig som ledige, rent faktisk har fået et job.

Det kan også være, at de er startet på en uddannelse, er gået på pension eller barsel eller er sygemeldt.

Blandt den gruppe, der er ledige i øjeblikket, er knap halvdelen tilmeldt en ordning for arbejdsfordeling, der giver virksomheder mulighed for at fordele arbejdet blandt de ansatte, hvis der ikke er nok arbejde til at dække alle de timer, man egentlig er ansat til.

De ansatte får så en forhøjet dagpengesats i de timer og undgår til gengæld en fyreseddel.

ritzau

Læs mere: