0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Husbygger nyder godt af stor efterspørgsel på nye boliger

I de første tre måneder af 2021 har HusCompagniet solgt 626 huse. Det er 62 procent flere end sidste år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Stor efterspørgsel efter nye boliger er med til at give ekstra stor travlhed hos det danske selskab HusCompagniet.

Det fremgår af selskabets regnskab for de første tre måneder af 2021.

HusCompagniet har en forretning, hvor selskabet hjælper kunder med at bygge et hus. Det gælder både huse til almindelig beboelse og sommerhuse.

Selskabet er ifølge sig selv den største husbygger i hele Norden.

Alene i første kvartal af 2021 har HusCompagniet solgt 626 huse og leveret 394. Det er stigninger på henholdsvis 62 og 12 procent i forhold til den samme periode af 2020.

Rekordmange handler

I fremtiden fortsætter der med at være rigeligt at lave for HusCompagniet, da selskabet har ordrer liggende for små 3,2 milliarder kroner.

Efterspørgslen hos HusCompagniet afspejler den store aktivitet, der har været på det danske boligmarked særligt det seneste års tid.

Her har en stor efterspørgsel efter ny bolig således givet rekordmange handler.

»Den generelle efterspørgsel på markederne i Sverige og Danmark fortsætter med at være ekstraordinært høj og giver os mulighed for at løfte vores forventninger til 2021«, siger Martin Ravn-Nielsen, administrerende direktør i HusCompagniet, i en kommentar til regnskabet.

I 2021 regner HusCompagniet nu med at levere et sted mellem 2100 og 2250 huse. Tidligere var forventningen et sted mellem 1950 og 2100 huse.

De mange leveringer skal gerne give en omsætning på mellem 4100 og 4250 millioner kroner og et driftsoverskud på mellem 335 og 345 millioner kroner.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce