0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klage udskyder DSB's store kontrakt om eltog

Mindst 100 eldrevne togsæt fra franske Alstom skal efter DSB’s plan være i drift mod slutningen af 2024.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dsb/presse
Illustration: Dsb/presse

Alstoms Coradia Stream-tog, som de ifølge DSB vil tage sig ud, når de ruller ud på de danske skinner i slutningen af 2024.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DSB og den franske togproducent Alstom må vente med underskrivelsen af en milliardkontrakt på fremtidens eltog efter en klage.

En anden togproducent, Stadler, har nemlig besluttet sig for at klage over, at Alstom vandt udbuddet om at levere eldrevne togsæt til DSB.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Ifølge mediet MobilityWatch skulle kontrakten have været underskrevet i dag, onsdag.

»Det er ikke ualmindeligt, at den tabende part i et udbud af denne størrelse klager over afgørelsen«, siger Jürgen Müller, direktør for Strategi og Togmateriel i DSB, til DSB’s hjemmeside.

»Vi er for eksempel opmærksomme på to aktuelle tilfælde i Østrig og Schweiz, hvor Alstom har indgivet en klage over tildelinger til Stadler. Jeg vil gerne understrege, at DSB i vurderingen af buddene har valgt det tilbud, som ved den tilbudte løsning levede op til de tekniske krav, og som samtidig var det mest attraktive set fra en økonomisk synsvinkel«.

»Med andre ord er det dét tilbud, hvor DSB fik mest kvalitet for pengene«, siger Jürgen Müller.

DSB køber mindst 100 togsæt

I sidste måned oplyste transportminister Benny Engelbrecht (S), at Alstom havde vundet udbuddet.

Kontrakten lyder på et køb af minimum 100 el-togsæt. Der er i aftalen gjort plads til at købe yderligere togsæt, og det er forventningen fra DSB ’s side, at der bliver tale om i alt 150 togsæt.

Aftalen gælder både selve togsættene og vedligeholdelse af dem og løber op i ’mere end 20 milliarder kroner’.

De eldrevne tog forventes i drift fra slutningen af 2024.

DSB ’s milliardstore indkøb er et resultat af en politisk aftale fra 2018. De skal blandt andet erstatte de IC4-togsæt, der i flere år var en torn i øjet på driften hos DSB på grund af tekniske problemer.

Klagen fra Stadler behandles i Klagenævnet for udbud, oplyser DSB.

ritzau

Læs mere:

Annonce