Johnson & Johnson-vaccinen bliver tilbudt mod betaling fra den 1. september.
Fra starten af næste måned anvendes vaccinen ikke længere i tilvalgsordningen.
I stedet bliver den frigivet til brug i privat regi i Danmark. Blandt andet som et tilbud til eksempelvis søfolk og udenlandsdanskere.
Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Der bliver derfor etableret en ordning, som ligner den, der allerede eksisterer for rejsevacciner og andre vacciner uden for de offentlige vaccinationsprogrammer.
Alle personer i Danmark uanset nationalitet - herunder personer på gennemrejse eller meget kort ophold i Danmark - skal dermed fra september - efter lægelig ordination - kunne købe en behandling med covid-vaccine, oplyser Sundhedsministeriet.
Ritzau
fortsæt med at læse


























