0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dele af Bispeengbuen kan meget snart være fortid

Dele af Bispeengbuen kan meget snart være fortid i det københavnske gadebillede, efter at Københavns Kommune har besluttet at afsætte penge til en forundersøgelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er løbet meget vand i åen, siden de første stemmer begyndte at tale om at nedlægge Bispeengbuen og genskabe Ladegårdsåen.

Undersøgelse på undersøgelse har set nærmere på muligheden for diverse tunnelløsninger, men nu nærmer der sig en mere konkret løsning, som ikke behøver koste det hvide ud af øjnene.

Det sker efter, at Københavns Kommune i sidste uges budgetforlig endeligt vedtog at afsætte 600.000 kroner til en udvidelse af idéoplægget for Bispeengbuen med en delvis nedrivning, der vil åbne omkring 40 procent af Ladegårdsåen.

Det skriver TV 2 Lorry.

Staten og Frederiksberg Kommune har allerede afsat midler til idéoplægget, og derfor lader det til, at der er en bred enighed om, at der nu skal ske noget. Pengene skal gå til at få foldet visionen ud om at starte med at nedtage den ene af de to buer i Bispeengbuen, forklarer De Radikale Venstres gruppeformand og Teknik- og Miljøordfører på Københavns Rådhus, Mette Annelie Rasmussen, til TV 2 Lorry.

Endnu er der ikke taget nogen endegyldig beslutning om, hvorvidt Bispeengbuen skal nedrives, og om man vil starte med en delvis nedlægning eller vente på at rive det hele ned på en gang.

Over det næste års tid skal muligheden for at rive den ene bue ned undersøges. Men sammenlignet med den renovering, som Bispeengbuen alligevel står overfor om 10 års tid, så er løsningen simpel, mener projektleder i borgerinitiativet Åbn Åen og Miljøpunkt Nørrebro, Anders Jørn Jensen.

»Det er et projekt, som ikke behøver at koste det store, og som man kan sætte i gang hurtigt. Det er billigere at rive den ned end at gøre den i stand. Det er der meget der tyder på«, siger han til TV 2 Lorry og uddyber:

»Man skal bruge cirka 125 millioner kroner på at vedligeholde den om 10 år. Det koster mellem 65 og 80 millioner at rive den helt ned. Så den løsning, der er kommet frem nu, koster vel omkring det halve«.

»Det kunne være fedt at få sat spaden i jorden«

På den anden side af Bispeengbuen er der også glæde at spore på Frederiksberg Rådhus.

»Politikkerne i begge kommuner vil jo gerne det her projekt, og derfor er det vigtigt, at der bliver afsat de nødvendige midler. Derfor er det glædeligt at københavnerne nu sætter midler af, så vi kan komme i mål med den delvise nedrivning«, siger medlem af By- og Miljøudvalget for De Radikale Venstre på Frederiksberg Rådhus, Ruben Kidde.

Allerede tilbage i januar måned besluttede et enigt Teknik- og Miljøudvalg i Københavns Kommune at undersøge muligheden for at rive den ene af de to buer ned. Nu er der så igen-igen afsat midler til en nærmere undersøgelse.

Tilbage står derfor spørgsmålet: Hvornår begynder nedrivningen af Bispeengbuen?

»Jeg mener, det er realistisk, at der sker noget inden den næste valgperiode i forhold til at åbne Bispeengbuen«, siger Ruben Kidde og uddyber:

»Det kunne være fedt at få sat spaden i jorden inden for de næste par år. Det tager selvfølgelig noget tid at gøre området grønt og få åbnet åen, men inden for de næste fire år håber jeg, at man begynder at kunne se noget vand og noget grønt«.

Samme tidshorisont går igen, hvis man spørger Mette Annelie Rasmussen og Anders Jørn Jensen. Begge hæfter sig også ved, at der allerede er undersøgelser, der viser, at nedrivningen formentlig godt kan lade sig gøre.

Men inden det første spadestik - eller nedrivningsarbejde - kan gå i gang, så skal der afsættes midler til selve nedrivningen. Og det kræver yderligere medfinansiering fra staten.

»Grunden til, vi tror, at der kommer til at ske noget nu, det er, at det både er Radikale på begge sider af grænsen, der presser på. Venstre på Frederiksberg presser på, og så har vi en socialdemokratisk borgmesterkandidat (Sophie Hæstorp Andersen (S), red), som presser på. Så vi håber, hun hiver fat i sine partifæller på Christianborg for at finde en løsning, lyder det fra Mette Annelie Rasmussen«.