0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen drømmer om at bygge almene boliger på Christiania

Regeringen vil bruge ti milliarder kroner fra Nybygerifonden på at bygge 22.000 almene boliger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen planlægger, at nogle af de i alt 22.000 almene boliger, som regeringen vil bygge frem mod 2035, skal ligge på Christiania i København.

Det fremgår af udspillet, der kan ses på regeringen.dk.

»Regeringen vil undersøge, om der kan etableres nye almene boliger på en lang række konkrete steder i København såsom Skjolds Plads på Nørrebro, Bispebjerg, Christiania med videre«, står der i udspillet.

Det bærer navnet ’Tættere på II - Byer med plads til alle’.

Af udspillet fremgår det, at regeringen vil ’undersøge’ og ’arbejde målrettet for’ at bygge almene boliger på Christiania.

Det fremgår heller ikke, hvor mange almene boliger der i givet fald skal ligge på Christiania.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i sin tale ved Folketingets åbning tirsdag i forrige uge, at udspillet, der præsenteres tirsdag klokken 11, skulle betyde tre gange så mange nybyggede familieboliger i København.

10 milliarder i fond

De almene boliger skal ifølge statsministeren have en størrelse på typisk mellem 80 og 90 kvadratmeter, og de skal koste omkring 8.000 kroner om måneden at bo i.

Regeringen foreslår at bruge ti milliarder kroner fra Nybyggerifonden i perioden frem til 2035 på at skabe 22.000 nye almene boliger.

Fonden, som blev etableret i 1998, yder støtte til alment byggeri. Pengene til fonden kommer fra beboere i almene boliger, der via huslejen indbetaler penge til fonden.

Nybyggerifonden råder i øjeblikket over cirka en milliard kroner, men regeringen foreslår, at der skal etableres en fond for blandede byer, som skal finansieres af Nybyggerifonden.

Den nye fond skal have tilført ti milliarder kroner fra 2022 til 2035. I udspillet er der disponeret fem milliarder kroner fra næste år og til og med 2031.

ritzau