Græsslåning, rengøring, lagerarbejde. I over to år har de mest udsatte med et socialt frikort kunne tjene lidt penge uden at skulle betale skat og uden at blive trukket i sociale ydelser. Men et pilotprojekt viser nu, at mange udsatte ikke kan finde arbejde.
På landsplan har kommunerne, i al den tid ordningen har kørt, bevilget godt 4.400 sociale frikort, men kun cirka 1.600 borgere har reelt fået arbejdsopgaver. De udsatte har brug for hjælp, hvis frikortet skal komme flere til gode. Det er en af konklusionerne i pilotprojektet, hvor Videnshuset Cabi i to år arbejdet med det sociale frikort i fire kommuner.


























