I 1951 blev 22 grønlandske børn taget fra deres familier og sendt til Danmark. De var del af et eksperiment, som skulle skabe en dansktalende elite i Grønland. Forsøget endte som en fiasko. Nu søger seks overlevende om erstatning.
»Det skal jo gå hurtigt, hvis man skal nå det. Der er allerede 16 af dem, der er døde«: Grønlændere fra socialt eksperiment sagsøger staten
I 1951 blev 22 grønlandske børn taget fra deres familier og sendt til Danmark. De var del af et eksperiment, som skulle skabe en dansktalende elite i Grønland. Forsøget endte som en fiasko. Nu søger seks overlevende om erstatning.
»Det skal jo gå hurtigt, hvis man skal nå det. Der er allerede 16 af dem, der er døde«: Grønlændere fra socialt eksperiment sagsøger staten
Foto: Thomas Borberg
»Vi måtte kun tale dansk – ikke grønlandsk. Hvis vi prøvede at tale grønlandsk, fik vi skældud«.
Sådan fortæller Eva Illum, 78 år. Hun er en ud af seks overlevende grønlændere fra det såkaldte ’Eksperiment’ i 1951, hvor 22 grønlandske børn i alderen fire til ni år blev fjernet fra deres forældre, sendt til Danmark for at lære dansk og siden placeret på et børnehjem i Nuuk, hvor de ikke måtte tale deres modersmål.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.