Det er uden historisk sidestykke herhjemme, og selv i international sammenhæng er det ekstremt spektakulært: Den øverste chef for efterretningstjenesten er anholdt og har i en måned siddet varetægtsfængslet.
Der er tale om chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen.
Den 57-årige spionchef blev anholdt 8. december 2021 og har siden siddet varetægtsfængslet. Der har været navneforbud i sagen, hvorfor Politiken og andre medier har været afskåret fra at fortælle offentligheden om det spektakulære i, at en spionchef er blevet sendt i fængsel, men Københavns Byret har her til formiddag ophævet navneforbuddet.
Derfor er det nu tilladt at fortælle, at Lars Findsen har tilbragt jul og nytår bag tremmer, fordi Politiets Efterretningstjeneste (PET) og anklagemyndigheden anklager ham for at røbe nogle af statens dybeste hemmeligheder. Spionchefen har været under en længerevarende aflytning, erfarer Politiken.
Det er ikke alene opsigtsvækkende, fordi Lars Findsen formelt set stadig er øverste chef for FE, selvom han i halvandet år har været fritaget fra tjeneste, men også fordi der næppe findes andre personer i Danmark, som gennem årtier er blevet betroet flere hemmeligheder, end han er.
Den jurauddannede embedsmand blev kort efter terrorangrebene mod USA i 2001 udnævnt som chef for PET. I 2007 blev han departementschef i Forsvarsministeriet, og i 2015 overtog han så chefstolen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Lars Findsen er den eneste person nogensinde, som har været chef for begge Danmarks efterretningstjenester.
Lars Findsen har derfor i to årtier haft fast sæde i Regeringens Sikkerhedsudvalg, hvor statens allerdybeste hemmeligheder drøftes. Nu sidder han i fængsel, fordi han er anklaget for at røbe nogle af de hemmeligheder.
Overvågning
Lars Findsen var klædt i mørkt jakkesæt og hvid skjorte, da han mandag klokken 10 kom ind i Københavns Byret og smilende nikkede ud mod tilhørerpladserne med et »hej«.
Det er stadig begrænset, hvad medierne kan og må fortælle om baggrunden for sigtelserne mod Lars Findsen. Selv om navneforbuddet er ophævet, har Københavns Byret ved dagens retsmøde valgt, at sagen fortsat skal behandles bag dobbeltlukkede døre.
Lars Findsen selv vil dog gerne have åbenhed om sagen. Før dørene til retsmødet blev lukket, henvendte han sig direkte til de fremmødte journalister.
»Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig«, sagde han, før dørene blev lukket på grund af »afgørende hensyn til fremmede magter og sagens oplysning«, som dommeren formulerede det.
Selv om sagen er balsameret i hemmelighed, står det dog klart, at det er PET, som har efterforsket sagen, der udover Lars Findsen inkluderer tre andre tidligere og nuværende ansatte fra både PET og FE. De tre andre er på fri fod, men fortsat sigtet i sagen.
PET har ikke fortalt meget andet end, at sagen bygger på en »længerevarende efterforskning«. Med andre ord har PET i allerdybeste hemmelighed gennem længere tid holdt øje med medarbejdere både fra egen organisation og hos spionkollegaerne i FE – herunder Lars Findsen, som altså tidligere også har været chef for PET. I retsbøgerne kan man se, at mindst en af de sigtede har været under observation. Der er desuden foretaget flere ransagninger i sagen.
De fire mænd er alle mistænkt for »uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne«. De er sigtet efter straffelovens paragraf 109, stk. 1, som handler om at røbe »statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger« med fremmede stater. Det er en paragraf, som ikke har været i brug i mere end 40 år, og vi befinder os i den del af loven, som handler om landsforræderi, spionage og anden ulovlig efterretningsvirksomhed. Strafferammen er helt op til 12 års fængsel.
Fordi sagen kører bag lukkede døre er det ikke offentliggjort, hvilke fortrolige oplysninger de pågældende er sigtet for at lække. Men begivenheder udenfor retslokalet peger i retning af, hvilke sager det handler om:
I december var PET-chef Finn Borch Andersen og fungerende FE-chef Svend Larsen på rundtur hos danske mediedirektører og chefredaktører for at minde dem om, at også medierne risikerer at blive straffet efter paragraf 109, hvis de videreformidler de lækkede fortrolige oplysninger.
Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik har fortalt, at de to spionchefer nævnte tre konkrete sager for ham: Det ene er sagen om danskeren Ahmed Samsam, der blev dømt for terror i Spanien, men som ifølge Berlingske reelt var sendt på mission som agent for de danske efterretningstjenester. En anden sag er Ekstra Bladets dækning – som i fredags blev hædret med Cavlingprisen – af situationen for danske kvinder og børn i syriske fangelejre. Endelig er der sagen om Danmarks samarbejde med den amerikanske overvågningstjeneste National Security Agency (NSA), som en række medier har beskrevet indgående.
Alle tre sager bygger delvist på fortrolige oplysninger, og i sidste uge blev mindst otte journalister fra forskellige medier, som har dækket blandt andet de tre sager, inviteret til afhøringer hos politiet.
Frikendt af kommission
Især sagen om FE’s samarbejde med NSA har det seneste halvandet år fyldt en del i medierne.
Det skyldes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020 udsendte en eksplosiv pressemeddelelse, hvor det uafhængige kontrolorgan rettede historisk hårde anklager mod FE. Fem chefer fra spiontjenesten, heriblandt Lars Findsen, blev hjemsendt, og en hemmelig kommission med tre landsdommere i spidsen blev sat til at kulegrave anklagerne om, at FE havde ført tilsynet bag lyset og havde udsat danskere for en uberettiget risiko for overvågning i forbindelse med det tætte samarbejde med NSA.
Efter et års granskning kom FE-kommissionen i december 2021 med en klokkeklar konklusion: De hjemsendte medarbejdere blev pure frikendt, og kommissionen fandt ingen grund til kritik af dem eller af FE som sådan.
Kommissionens frikendelse blev offentliggjort mandag 13. december – samme dag som rigsretsdommen mod Inger Støjberg – hvorfor den ellers meget opsigtsvækkende konklusion ikke kastede forsider af sig. I forbindelse med offentliggørelsen af kommissionens konklusioner udsendte Forsvarsministeriet en pressemeddelelse om, at ministeriet nu ville fortsætte dialogen med de medarbejdere, som havde været hjemsendt, mens kommissionsundersøgelsen stod på.
»På baggrund af konklusionerne vil kritikken i Tilsynets særlige undersøgelse ikke længere være til hinder for, at de kan gøre tjeneste ved FE«, skrev Forsvarsministeriet.
Ministeriet undlod at nævne, at PET fem dage tidligere havde været ude for at anholde spionvæsenets øverste chef Lars Findsen. Det står ikke klart, om regeringen allerede vidste 8. december, da Findsen blev anholdt, at kommissionen var på vej med en rapport, som frifandt ham i alle anklagepunkter.
Politiken har spurgt Forsvarsministeriet, hvordan dialogen med de hjemsendte FE-medarbejdere går efter frikendelsen, og om Lars Findsen fortsat er chef for FE. Det ønsker ministeriet ikke at svare på.
Dagens retsmøde handler om, hvorvidt Lars Findsen fortsat skal sidde varetægtsfængslet i sagen. Det beslutter byretten senere på dagen.
fortsæt med at læse
