Som et af de første lande, der har droppet restriktionerne, påkalder Danmark sig nu interesse fra debattører i hele verden. Mens vi i Danmark klapper i hænderne over, hvor godt det går, bruges Danmark internationalt som et eksempel på, hvor galt det kan gå, og at omikron er langt farligere end sit ry.
»Her er en bedre graf, der viser dødstallene vokse i Danmark – ret åbenlyst, at #omikron ikke er ’mild«, skriver den verdenskendte epidemiolog Eric Feigl-Ding med knap 700.000 følgere blandt andet i en lang twittertråd om Danmark.


























