Når borgeren træder ind i Jobcenter Gribskov i nordsjællandske Helsinge, bliver mennesket budt velkommen af en skærm. Personens fødselsdato skal indtastes, så det registreres i et system, som kommunens sagsbehandlere kan overvåge. Men lige i dag er der klistret et ark papir oven på skærmen: ’Virker ikke’, står der med røde bogstaver. ’Hvis du har en aftale i jobcentret, bedes du venligst tage plads. Du vil blive hentet af din sagsbehandler’.
Socialrådgiver Mikkel Kryger er på plads i jobcentret. Han er hverken kommunal sagsbehandler eller jobsøgende borger, men til stede som bisidder og rådgiver for et 3F-medlem, der modtager kommunens ydelse og, som reglerne foreskriver, selv har skullet online-booke et møde med sin sagsbehandler. Den digitale forvaltnings begrænsninger gennemsyrer Mikkel Krygers arbejde:
