Danmark har udsigt til en vinter med store energiproblemer. Men hvor store konsekvenser vinteren kan få, blev først for alvor lagt frem torsdag på et pressemøde.
Ruslands gaskrig, tvivlsomme energiforhold rundtomkring i Europa og vejrgudernes indgriben i den bæredygtige elproduktion – solskinstimer og blæsevejr – kan i det værst tænkelige scenario betyde, at der ikke vil være tilstrækkeligt med strøm. Det fortalte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Ved hans side stod Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw.


























