Sagen om Benedikte Kiærs opførsel over for tre ledende medarbejdere i kommunen får nu et dramatisk efterspil.
Mandag har fagforbundene HK og Djøf sendt en 47 sider lang skrivelse til politikerne i Helsingør Kommune med en skarp kritik af den advokatundersøgelse, der tidligere på måneden konkluderede, at der ikke var noget grundlag for »retlig kritik« af Benedikte Kiærs fremfærd over for tre medarbejdere, der er sygemeldt på anden måned.



























