Et stigende antal kommunalpolitikere oplever chikane i form af krænkende handlinger, trusler eller forfølgelse i forbindelse med deres politiske arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL).
Og chikanen udspiller sig ikke kun på sociale medier, fremgår det af undersøgelsen. For eksempel er byrådsmedlem fra Frederikssund Michael Tøgersen (LA) i fem år blevet chikaneret af den samme borger, og det fortsætter.
»Jeg har egentlig ønsket at ignorere det hele vejen igennem, men hårdest har det været for min kone – hun har taget det meget, meget ilde op, og det har også gjort, at vi har skændtes en del over det, fordi vi ikke var enige om, hvordan det skulle håndteres«, siger Tøgersen, der blandt andet har oplevet at få løsnet et cykelhjul på sin hjemmeadresse og få puttet lim i låsen til sin arbejdsplads.
Konkret viser KL’s undersøgelse, at 64 procent af de kommunalpolitikere, der har svaret, oplever chikane på de sociale medier i forbindelse med deres politiske arbejde. Uden for de sociale medier ligger andelen af kommunalpolitikere, der oplever chikane, på 51 procent.
En lignende undersøgelse fra KL i 2017 viste, at det dengang var fire ud af ti lokalpolitikere, der havde oplevet krænkelser i forbindelse med deres arbejde.
En fare for demokratiet
Administrerende direktør i Kommunernes Landsforening, Kristian Vendelbo, mener, at undersøgelsen tænder nogle advarselslamper.
»Vores demokrati står og falder med, at der er nogle mennesker, der vil og gider engagere sig i demokratiet, så jeg kan godt blive bekymret over, at det er en tendens, vi ser«, siger han.
Tallene og den negative udvikling er bekymrende, men desværre ikke overraskende, vurderer seniorforsker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, Rasmus Tue Pedersen:
»Alle undersøgelser viser, at omfanget af chikane mod kommunalpolitikere er skræmmende højt. Og der er også mange undersøgelser, der viser, at det i høj grad finder sted på sociale medier«.
Større tendens
Noget af det, KL vil gøre for at komme problemstillingen til livs, er at »skærpe dialogen med relevante aktører« og udarbejde »en vejledning med konkrete råd til, hvordan byrådspolitikere kan håndtere og forebygge chikanen«. Men det kalder seniorforsker Rasmus Tue Pedersen »symptombehandling, hvis man skal være lidt streng«.
Kristian Vendelbo, er der ikke behov for at tage lidt mere drastiske skridt?
»Jo, det kan du sige. Det er rigtig nok, at vi har en vejledning i proces, og det er godt, for så ved man jo, hvad man kan gøre, og hvor man kan henvende sig. Det er rigtigt, at det er en lille smule frustrerende, for problemet er nok lidt større end det, men vi kan jo ikke lige ændre tonen i samfundsdebatten med et snuptag. Det tænker jeg i virkeligheden er et fælles ansvar«, siger KL-direktøren.
Så det, I kan i dag, er at etablere dialogen og lave nogle vejledninger med konkrete råd?
»Ja, det kan du godt sige, ja«.
Og det synes du er godt nok?
»Jamen, jeg har lidt svært ved at se, hvad de lette løsninger er. Fordi, som sagt, det er jo en tendens i tiden. Hvis du går ind på de sociale medier, kan du se, at kommentarsporene bliver mere og mere offensive. Og som politiker er man nødt til at være til stede på de medier, fordi det er der, man er i kontakt med sine vælgere«.
Rasmus Tue Pedersen fra Vive erkender, at »gode råd er dyre«, når det handler om at undgå, at chikanen finder sted i første omgang. Men noget må der gøres, for konsekvenserne kan blive, at lokaldemokratiet svækkes, mener han:
»Når vi spørger ind til, hvordan de bliver påvirket af chikanen, er der mange, som siger, at det er en stor psykisk belastning for dem. På den måde er det et alvorligt demokratisk problem, fordi det kan ende med, at kommunalpolitikerne bliver så trætte af det her, at de dropper ud af kommunalpolitik«.
fortsæt med at læse
