Anklagemyndigheden vil have Venstres tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen idømt en fængselsstraf.
Det fremgår af det anklageskrift i sagen mod Claus Hjort Frederiksen, som Politiken har fået aktindsigt i.
Han er tiltalt for at have røbet statshemmeligheder og dermed overtrådt straffelovens paragraf 109, hvor straffen kan gå fra bøde og op til 12 års fængsel. Bødestraf kan komme på tale, hvis der er tale om uagtsomhed.
Anklagemyndigheden oplyste i februar, at sagen er rejst som en domsmandssag, hvor den maksimale straf er 4 års fængsel. Af anklageskriftet fremgår det så, at »anklagemyndigheden nedlægger påstand om fængselsstraf«.
Statsadvokaten i Viborg, der fører sagen, har i besvarelsen af aktindsigten undtaget en række oplysninger med den begrundelse, at offentliggørelse af, hvad Claus Hjort Frederiksen mere præcist er tiltalt for, vil kunne være til skade for landets sikkerhed og forholdet til fremmede magter.
Udtalelser udeladt
Det fremgår dog, at anklagemyndigheden mener, Claus Hjort Frederiksen har røbet statshemmeligheder i fem tilfælde.
Claus Hjort Frederiksen har tidligere selv udtalt, at sagen alene drejer sig om hans offentlige udtalelser til tv og aviser.
De konkrete udtalelser er blevet udelagt af det anklageskrift, som Politiken har fået, men det fremgår, at der er tale om i alt 29 konkrete udtalelser eller sætninger.
Det er kendt, at Claus Hjort Frederiksen har udtalt sig til blandt andet TV 2-programmet ’Lippert’, DR-programmet ’Deadline’ og Weekendavisen om det samarbejde, som Forsvarets Efterretningstjeneste har indgået med den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som giver amerikanerne adgang til at tappe telekabler, der løber gennem Danmark, og dermed foretage overvågning af et stort antal personer.
Kabelsamarbejdet blev første gang kendt i offentligheden, da den tidligere NSA-ansatte og senere whistleblower Edward Snowden fremlagde dokumenter om samarbejdet i 2013.
Claus Hjort Frederiksen har derfor forklaret, at han alene har udtalt sig om en offentlig hemmelighed.
Han har også forklaret, at hans udtalelser var en politisk kritik af den daværende forsvarsminister, Trine Bramsen (S), der havde sendt FE-chef Lars Findsen og en række andre ledende medarbejdere i FE og Forsvarsministeriet hjem. Lars Findsen og de øvrige medarbejdere blev senere frifundet ved en kommissionsundersøgelse foretaget af tre landsdommere.
Politisk sag?
Claus Hjort Frederiksen har nægtet sig skyldig. Han og hans forsvarer, René Offersen, mener, der er tale om, at anklagemyndigheden vil have Venstre-politikeren straffet for en politisk lovovertrædelse. De har derfor bedt om at få sagen behandlet af et nævningeting.
Men det afviste Københavns Byret i en kendelse fredag morgen, oplyser domstolen. Retten har dermed afvist, at der er tale om en politisk sag.
Det ændrer dog næppe på, at Claus Hjort Frederiksen og hans forsvarer vil argumentere for, at en politiker ifølge Menneskerettighedskonventionen har en udvidet ytringsfrihed til at udtrykke politiske holdninger, i dette tilfælde en politisk kritik af den daværende forsvarsminister og regering.
I en domsmandsret deltager en juridisk dommer og to lægdommere. I et nævningeting er der flere dommere end normalt. Seks lægdommere medvirker som nævninger, og desuden er der tre juridiske dommere.
Sagen ventes at skulle behandles i Københavns Byret i slutningen af oktober eller begyndelsen af november.
Inden da skal det dog afgøres, om sagen om Venstre-politikerens offentlige udtalelser skal behandles for hermetisk lukkede døre. Det ønsker anklagemyndigheden, mens Claus Hjort Frederiksen ønsker mest mulig åbenhed om sagen.
Spørgsmålet om lukkede døre behandles i maj, men vil formentlig blive bragt helt til Højesteret.
fortsæt med at læse
