Der opstod tvivl om Venstres politiske linje torsdag, da partiets landbrugs- og miljøordfører, Erling Bonnesen, deltog i et interview med Jyllands-Posten. Her erklærede Bonnesen, at den rigtige måde at indføre en CO2-afgift på er at lægge afgiften på dagligvarerne i køledisken og ikke på landbruget.
»Hvis man bare smækker en afgift på landbruget uden at tage hensyn til, om teknologien til en grøn omstilling er klar, så slår man erhvervet ihjel«, siger han blandt andet til avisen.


























