Artiklen er opdateret klokken 17 med kommentarer fra ordførere og justitsministeren.
Først var det Politiforbundet.
Så kom Advokatrådet.
Og nu kommer også Foreningen af Offentlige Anklagere (FOAN) med en skarp kritik af regeringens lovforslag om ’forbud mod utilbørlig behandling af religiøse genstande med væsentlig betydning for et trossamfund’.
Mens Politiforbundet har kritiseret, at lovforslaget er så upræcist formuleret, at det kan være svært for den enkelte politibetjent at vide, hvornår man skal gribe ind, henviser anklagernes forening i deres høringssvar til, at der ofte vil være en anklager som ’juridisk bagvagt’, som sammen med vagtchefen hos politiet vil skulle forholde sig til de ting, en betjent måtte overveje at gribe ind over for.
Derfor giver lovforslaget »anledning til store betænkeligheder hos FOAN«, lyder det i høringssvaret.
FOAN beskriver en situation, hvor politiet griber ind og sigter en person for at have overtrådt forbuddet, som regeringen foreslår. Dernæst vil sagen bliver efterforsket og sendt til »juridisk vurdering i anklagemyndigheden.
»Hvis et af vores medlemmer – med påtegning fra justitsministeren – herefter rejser tiltale og fører straffesagen for domstolene, men domstolene i sidste ende frifinder den tiltalte, så må det formentlig lægges til grund, at politiet, da de greb ind, fratog den pågældende retten til at ytre sig frit«, skriver FOAN i høringssvaret og fortsætter:
»Dette indebærer kort og godt, at hvis ikke handlingen er omfattet af bestemmelsen, er der endog stor risiko for, at myndighedsindgrebet vil blive vurderet som et brud på grundloven, jf. eksempelvis Tibet-sagen. Da beslutningen om at gribe ind blev truffet i samråd med en anklager, vil det i sidste ende også være den pågældende, som står til ansvar for noget så alvorligt i et demokrati som et grundlovsbrud«.
Med Tibet-sagen henviser foreningen til, da politiet i 2012 ulovligt skærmede og tog Tibet-flag fra demonstranter i forbindelse med et besøg af Kinas daværende præsident.
Anklagerne efterlyser nu i høringssvaret et præcist og entydigt lovgrundlag, da »dette ellers vil kunne give uoverskuelige konsekvenser for vores medlemmer«.
Hvad er egentlig omfattet?
Foreningen af Offentlige Anklagere forudser også, at lovforslaget i den nuværende form stiller meget vanskelige krav til dokumentationen og beviserne, når det skal vurderes, om der i et konkret tilfælde er tale om ’en utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund’.
Og her sætter FOAN fingeren på flere ting.
I lovforslaget har regeringen eksempelvis fremhævet Koranen, Bibelen eller Toraen som eksempler på hellige skrifter, det skal være ulovligt at behandle på en »utilbørlig« måde. Omvendt nævnes beklædningsgenstande, tegninger og figurer som eksempler på ting, der ikke skal beskyttes af forbuddet.
»Hvilke genstande, der herimellem er omfattet, fremstår upræcist og giver anledning til en bred fortolkning. Lovforslaget forholder sig desuden ikke nærmere til, hvilke kriterier der kan eller bør indgå i vurderingen af, om genstanden har en væsentlig betydning for et trossamfund«, skriver anklagernes forening i høringssvaret.
Regeringen lægger ganske vist op til, at fortolkningen bør ligge ved politiet, anklagemyndigheden og i sidste ende domstolene.
»Men en fortolkning kræver under alle omstændigheder relevante inputs. Det står uklart hen, hvilke bevismidler anklagerne bør føre i retten med henblik på at godtgøre ud over enhver rimelig tvivl, at en genstand har en tilstrækkelig væsentlig religiøs betydning for et trossamfund. Dette bør afklares«, lyder det i høringssvaret.
Foreningen af Offentlige Anklagere melder sig i koret af dem, der efterlyser en mere præcis beskrivelse af, hvordan »utilbørlighedsvurderingen skal anlægges«.
»Skal en handlings eventuelle utilbørlige karakter vurderes ud fra en almen betragtning af utilbørlighed? Eller skal den bedømmes ud fra, hvad der i den konkrete trosretning kan opfattes som eksempelvis forhånende eller nedsættende? Disse uafklarede spørgsmål har ganske stor betydning for, hvilke bevismidler der i givet fald vil kunne godtgøre dette ud over enhver rimelig tvivl«, lyder det.
Foreningen henviser desuden til, at lovforslaget lægger op til, at også trossamfund, som ikke er registreret i henhold til trossamfundsloven, er omfattet af bestemmelsen.
»Forslaget bør på den baggrund indeholde en nærmere afgrænsning af, hvornår et fællesskab er tilstrækkelig troende til at kunne defineres som et trossamfund omfattet af beskyttelsen i bestemmelsen«, skriver foreningen.
Opsummerende lyder det i høringssvaret:
»Samlet set må det forudses, at udkastet indebærer en række meget væsentlige praktiske og bevismæssige problemer og dermed væsentlig længere sagsbehandlingstider i politi og anklagemyndigheden samt længerevarende retsprocesser ved domstolene. FOAN vil afslutningsvist opfordre til, at lovforslaget sendes til behandling i Straffelovrådet, som må formodes at besidde den absolut højeste strafferetlige ekspertise, da medlemmerne netop er udpeget for at rådgive regeringen om ændringer i straffeloven, som kræver et grundigt forarbejde. Den foreslåede bestemmelse kalder netop på en sådan grundighed«.
Politiken har foreholdt justitsminister Peter Hummelgaard (S) kritikken.
I en skriftlig udtalelse påpeger han, at lovforslaget kommer som en reaktion på den seneste tids mange koranafbrændinger, der »har til formål at skabe splid« og ifølge PET har skærpet terrortruslen mod Danmark.
»En ansvarlig regering vil selvfølgelig handle, når det drejer sig om danskernes sikkerhed. Det vil ligesom på så mange andre områder i sidste ende være op til domstolene at vurdere de sager, der måtte blive rejst. Når det er sagt, så er lovforslaget nu i høring, og når vi har alle høringssvarene, vil regeringen selvfølgelig tage stilling til, hvad de måtte give anledning til«, lyder det fra ministeren.
Advokater også kritiske
Høringssvaret fra anklagernes forening kommer, kort efter at også Advokatrådet tirsdag kritiserede lovforslaget.
»Der er mange spørgsmål, der står ubesvarede hen, og der skal være langt tydeligere afgræsninger i lovforslaget, da det er for utydeligt generelt set«, lød det fra advokat Jonas Christoffersen, der er medlem af Advokatrådets grundrettighedsudvalg, der har udarbejdet rådets høringssvar.
Advokatrådet henviser til, at lovforslaget efterlader tvivl om, hvornår politiet i praksis skal eller må skride ind, når en lovovertrædelse er i gang eller skal til at ske. Og rådet peger på ubesvarede og principielle spørgsmål i forhold til grundlovens paragraffer om censur og forsamlingsfrihed.
Ifølge flere partier bør det seneste kritiske høringssvar atter være den anledning, der får regeringen til at trække sit lovforslag tilbage.
»Til syvende og sidst kan hele retssamfundet komme under voldsomt pres på grund af det her«, frygter de konservatives retsordfører, Mai Mercado.
Mens DF’s Mette Thiesen stempler lovforslaget som »helt exceptionelt ukonkret lovgivning, der åbner en ladeport af fortolkninger«, taler Danmarksdemokraternes Peter Skaarup om »glidebaner« og de »frygtelige dilemmaer«, myndighederne vil stå over for, hvis loven vedtages.
SF melder sig også bekymrede.
»Jeg synes, det er bedst at lade forslaget blive liggende i skuffen«, foreslår partiets retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.
fortsæt med at læse
