Mere vil have mere, og nu vil København have endnu mere metro. Økonomiudvalget under Borgerrepræsentationen har besluttet at undersøge, om der er mulighed for at bygge en metrolinje, en letbane eller en bus i egen bane på forskellige strækninger mellem Brønshøj og Refshaleøen.
»God infrastruktur er en forudsætning for at bevare København som en attraktiv storby. Det er de strækninger, der ifølge vores screening giver det bedste bidrag til at få flere over på den kollektive trafik i byen. Det er jo det, vi skal sørge for, at vi hele tiden gør«, siger overborgmester Frank Jensen om forslaget.
Borgmesteren mener, at en ekstra linje for kollektiv trafik over Inderhavnen vil klæde byen, og det har et flertal i Økonomiudvalget valgt at støtte på et møde i dag.
Udbygningen af metrolinjen skal ske på baggrund af beregninger, der viser, at trafikken i Københavns Kommune vokser med cirka 50 procent frem mod 2050.
Det betyder, at over halvdelen af passagererne på Amagerbro og Christianshavn Station vil blive efterladt på perronen i morgenens myldretid i 2035, hvis kapaciteten i den kollektive trafik ikke bliver større.
Mere metro efterlyses
Beslutningen kommer i kølvandet på Metroselskabets bekymringer over, at den nuværende metro allerede har nået et mætningspunkt for passagerer omkring Inderhavnen.
Generelt er der bred opbakning til mere metro i København. Hos Venstre ser man potentialet i den nye strækning.
»Vi er for metro. Det er den trafikform, der generer vejtrafikken mindst. Hvis Metroselskabet siger, at der kan laves en forretning ud af det, så ville vi aldrig nogensinde drømme om at stemme imod det«, siger Flemming Steen Munch, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Venstre.
K: Det går for langsomt
Jakob Næsager, der repræsenterer Det Konservative Folkeparti i Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, er glad for udsigten til mere metro, men han havde gerne set forslaget fremlagt langt tidligere.
»Ritt Bjerregaard og Frank Jensen har sovet i timen. De burde have taget initiativ til en samlet metroplan for lang tid siden. Havde man gjort det, kunne vi have ladet maskinerne bore videre, efter Cityringen var boret, i stedet for som nu at pille dem op og sende dem til udlandet«, siger han.
Ifølge ham er metroplanlægningen præget af tilfældigheder. Han så gerne, at der blev udarbejdet en større plan for undergrundsnettet.
»Refshaleøen og Holmen bør for eksempel have opført metrostationer, allerede inden man med den ny kommuneplan begynder at opføre boliger derude, så de nye beboere ikke skal leve i et støjhelvede«, siger Jakob Næsager.
Infrastruktur tager tid
Frank Jensen vil ikke skynde så meget på projektet, at man risikerer forkerte beslutninger.
»De beslutninger, vi har truffet, er baseret på såkaldte KIK-undersøgelser, der er langvarige studier. Det kigger jeg selvfølgelig på i min forvaltning, og det gør de også i Metroselskabet, hvor Jakob Næsager sidder i bestyrelsen. Jeg går ud fra, at han som Københavns Kommunes repræsentant i Metroselskabet interesserer sig for sådanne langsigtede planer, der knytter sig til metrobyggeriet«, siger overborgmesteren.
Han forsvarer tidsrammen med, at det er omstændigt at finde finansiering til de store infrastrukturprojekter, og at KIK-undersøgelserne blandt andet kortlægger, hvilke etaper af udbygningen af den kollektive trafik, der er mest akutte, så man kan prioritere at finde penge til dem.
Borgerrepræsentationen tager formelt stilling til, om man skal gå videre med projektet på sit møde 21. september, men realiseringen ligger et godt stykke ude i horisonten. Først skal Metro Cityringen være færdig og have tilføjet en linje mellem Nord- og Sydhavn. Og så barsler byen med en vognpark af elbusser, der skulle melde deres ankomst på de københavnske veje i 2019.
