0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mandag åbner plejehjem i København for øget besøg

Fra mandag er det slut med, at kun faste pårørende kan komme på besøg på plejehjem i Københavns Kommune.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg
København

Fra mandag kan beboerne på plejehjemmene i København igen få besøg. Siden midten af december har beboerne kun måttet få besøg af tre faste pårørende – og kun to ad gangen. Men fra mandag åbnes plejehjemmene yderligere, oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

»Nu lysner det for alvor for vores plejehjem«, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) i en kommentar.

Hun peger på, at de ældre har betalt en høj pris under nedlukningen:

»Derfor er det meget opløftende, at vi nu kan åbne plejehjemmene, og jeg er sikker på, at gensynsglæden bliver helt overvældende, siger hun.

Både beboere og pårørende vil få et brev om genåbningen.

To plejehjem fortsætter med skærpede restriktioner

Forsamlingsloftet og anbefalinger om afstand og hygiejne skal fortsat overholdes, oplyses det i meddelelsen. Det håber borgmesteren, at folk vil overholde.

»Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man bliver kviktestet, før man besøger plejehjem eller midlertidigt døgnophold, og det håber vi også, at vores besøgende vil gøre. Det er vigtigt, fordi det stadig ikke er alle beboere og medarbejdere, som er blevet vaccineret«, siger Sisse Marie Welling.

På plejehjemmene har der været stor interesse for at blive vaccineret mod covid-19. På kommunens plejehjem har 85 procent af beboerne fået de to stik med en vaccine og er færdigvaccinerede. Vaccinerne har mindsket smitterisikoen markant på plejehjemmene.

Et studie fra Statens Serum Institut (SSI) viste i slutningen af februar, at vaccinen fra Pfizer/BioNTech, som er en af de tre, der bruges i Danmark, har vist en effektivitet på 64 procent for plejehjemsbeboere.

Der er dog ikke på alle kommunens 44 plejehjem, hvor der bor cirka 3.400 personer, at der nu genåbnes. To af plejehjemmene vil på grund af nuværende eller tidligere smitte fortsat være omfattet af skærpede besøgsrestriktioner.

Der er omkring 930 plejehjem i Danmark, hvor der bor over 40.000 beboere.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere