Betal ved Kasse 1: Hvis Amager Fælleds Venner stiller en sikkerhedsgaranti på to millioner kroner, så vil Københavns Byret nedlægge forbud mod alt byggeri på Amager Fælled. De får en uge til at skaffe pengene, der skal dække bygherrens udgifter ved forsinkelsen af byggeriet frem til en endelig afgørelse af lovligheden.
Det fremgår af kendelsen i den sag, som Amager Fælleds Venner har anlagt mod selskabet Fælledby, der er i gang med at opføre et nyt boligkvarter med plads til 2.000 boliger.


























