0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Intern kritik rammer partiformand Kristian Thulesen Dahl (forrest) for første gang efter ny nedtur i meningsmålingerne. Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær (bagerst), mener, at hans parti kunne være bedre til at forklare deres resultater for vælgerne.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter ny vælgernedtur: DF’ere savner kant og klar tale fra partitoppen

Efter en ny vælgernedtur lyder der for første gang kritik fra DF-folketingsmedlemmer mod partiets ledelse.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk Folkepartis ledelse skulle have vist mere kant til regeringen gennem valgperioden, og partiet skal være bedre til at markedsføre egne politiske sejre.

Det efterlyser folketingsmedlemmer, som for første gang retter kritik mod Dansk Folkepartis ledelse. Kritikken kommer efter en uge med yderligere tilbagegang i meningsmålingerne.

Fiskeriordfører Ib Poulsen fremhæver den omdiskuterede FN-migrationspagt, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter intern regeringstumult rejste til Marokko for at underskrive i december. Poulsen ser aftalen som et eksempel på, at Dansk Folkeparti var alt for blød i den praktiske politik.

»Jeg mente, at hvis Løkke gik ned og skrev under på den erklæring, skulle han have haft at vide, at han kunne udskrive valg, når han kom hjem igen. Den går virkelig imod det, vi står for«, siger Ib Poulsen.

Poulsen oplyser, at han på et gruppemøde gjorde opmærksom på sin kritik, og han mente, at DF-formand Kristian Thulesen Dahl skulle have sat Løkke stolen for døren. Han beskriver det som demokratisk sundt, at der er kommet to nye partier på højrefløjen.

»Hvis der bliver et politisk vakuum, bliver det fyldt. Det er åbenbart det, det er udtryk for«, siger Ib Poulsen.

Men hvordan er det politiske vakuum opstået?

»Fordi de siger nogle af de ting på udlændingeområdet«.

Men det er vel meget af det samme, I selv har sagt?

»Det er det. Vi har også fået meget igennem. 146 stramninger. Men de er mere markante i deres udmeldinger, end vi er. Det er der, jeg mangler lidt kant«, siger Ib Poulsen.

Skatteordfører Dennis Flydtkjær har svært ved at pege på en enkelt forklaring på den vælgerkrise, som har ramt Dansk Folkeparti i perioden op til og undervejs i valgkampen. Han mener, at partiet gennem valgperioden er kommet igennem med rigtig mange højt prioriterede mærkesager.

»Vi har løftet ældreområdet, og vi har fået strammet på udlændingeområdet. Vi er lykkedes med rigtig mange ting. Men en del af problemet kan være, at vi ikke har været gode nok til at markedsføre alle de mange gode ting, vi har gjort, over for danskerne«, siger Dennis Flydtkjær.

Han fremhæver finanslovens DF-resultat om, at pensionister ikke længere skal betale til satspuljen.

»Men det kan godt være, at man skal ud at forklare det lidt bedre«, siger han.

Også medieordfører Morten Marinus (DF) har vanskeligt ved at koge vælgernedgangen ned til en enkelt fejl eller forklaring. Som flere andre folketingsmedlemmer peger han især på konkurrencen på højrefløjen samt den socialdemokratiske højredrejning af udlændingepolitikken.

»Jeg tror, vi mister til begge sider. Både til socialdemokraterne, hvor vi fik nogle sidst, der var trætte af Helle Thorning-Schmidt. De vender nok tilbage til Mette Frederiksen. Og så mister vi nok også nogle til de nye partier, som ikke mener, at det er gået hurtigt nok med stramninger. Desuden bytter vi altid stemmer med Venstre«, siger Morten Marinus.

Annonce

Med undtagelse af kommunalvalget i 2017 og folketingsvalget i 2011 har Dansk Folkeparti kun opnået fremgang. Gruppeformand Peter Skaarup kunne godt ønske sig bedre målinger, men peger omvendt på, at valgresultatet ved 2015-valget lå højere end målingerne.

Han afviser, at partiet mangler politisk kant.

»Nej, det synes jeg bestemt ikke. Hvis du kigger på, hvad der er sagt i den første uge, har vi sagt, at vi vil have permanent grænsekontrol. Ikke bare midlertidig, men permanent. Vi har sagt, at vi vil have et asylstop uanset konventionerne. Vi har sagt, at vi vil have flere penge til de ældre. I øvrigt sammen med SF. Flere penge, end Lars Løkke vil afsætte. Lige præcis i forhold til vores mærkesager har vi markeret os superfint og skarpt«, siger Peter Skaarup.

Læs mere:

  • Her er resultatet - klik og få detaljer

    • A
    • B
    • F
    • Ø
    • Å
    • C
    • D
    • K
    • I
    • O
    • E
    • V
    • P
    48 % 4 % 48 % 4 %
    Kilde: KMD/DR/Ritzau

    Se hele valgresultatet ›

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?