Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkke vil blive som V-formand, hvis Mette F. bliver statsminister

Statsministeren svarer klokkeklart nej til selv at gå som V-formand, hvis Mette F bliver statsminister.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Lars Løkke Rasmussen agter at fortsætte som Venstres formand, også hvis han efter valget og de kommende dronningerunder må overlade Statsministeriet til S-formand Mette Frederiksen.

Det meddeler Løkke Rasmussen i et interview til Politikens politiske særtillæg for unge, Politiken Valgguide, der udkommer fredag.

Vil du gå af som partiformand, hvis du ikke bliver statsminister?

»Hæ, hæ, hæ. Nej, altså lige nu er jeg så heldig, at jeg både er formand for Venstre og statsminister. Og valget handler om, om jeg stadig skal være statsminister – det handler ikke om, om jeg stadig skal være formand for Venstre«.

Så det vil du ikke svare på?

»Jo, det har jeg lige svaret på«.

Vil du så gå af som partiformand, hvis du ikke bliver statsminister?

»Nej, det var jo et nej. For det er ikke det, vi skal stemme om. Vi skal stemme om, om jeg skal være statsminister. Ikke, om jeg skal være formand for Venstre. Jeg er glad for at være formand for Venstre«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Løkkes udmelding modtages positivt af Jan E. Jørgensen, folketingsmedlem for Venstre:

»Jeg synes, Lars er en rigtig, rigtig god formand, og jeg kan ikke se, hvorfor han ikke skulle kunne fortsætte. Jeg ser ham gerne som formand og stemmer på ham, hvis han stiller op«, siger Jan E. Jørgensen med henvisning til, at der kan komme et kampvalg om formandsposten på partiets landsmøde til efteråret, hvis eksempelvis næstformand Kristian Jensen ønsker at overtage.

Spørger man partiveteranen Bertel Haarder, er der heller ingen grund til, at Lars Løkke Rasmussen går af trods et valgnederlag, der koster Venstre statsministerposten.

»Det er hans egen beslutning, men jeg vil bestemt ikke kræve hans afgang«, sagde Haarder i et interview i Politiken søndag.

God formand – men utidig debat

Andre medlemmer er mere tilbageholdende. Venstres finansordfører, Jacob Jensen, mener, at det er for tidligt at mene noget om Løkkes fremtid som partiformand.

»Det vil jeg slet, slet ikke begive mig ud i at have en mening om. Nu handler det om valget, og hvad der sker efter valget, det må vi tage til den tid«, siger Jacob Jensen.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen kalder debatten »utidig«.

Beskæftigelsesordfører Hans Andersen understreger, at det er Venstres medlemmer, der bestemmer, hvem der skal være formand, på Venstres næste landsmøde.

»Jeg synes, at Lars er en fantastisk dygtig formand for Venstre. Men nu handler det om, at vi vinder folketingsvalget med Lars som både formand og statsminister. Venstres medlemmer afgør på landsmødet, hvad der skal ske, men det er vi jo ikke i nærheden af«, siger Hans Andersen.

I kulissen står næstformand Kristian Jensen klar til at overtage V-formandsposten. Flere kilder i partiet forventer, at Jensen vil udfordre Løkke senest ved det kommende V-landsmøde i efteråret, hvis ikke Løkke selv er gået.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra Kristian Jensen.




Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden