Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer sin nye regering på Amalienborg Slotsplads.
Foto: Mads Nissen

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer sin nye regering på Amalienborg Slotsplads.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

S-pensionsplaner skrottet fra regeringsaftale til allersidst

Pensionsplaner fra S blev skrevet ud af regeringsaftalen, dagen før den faldt på plads, viser udkast.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Socialdemokratiet gik igennem valgkampen med et klart mål om at hjælpe nedslidte danskere. Men til sidst i regeringsforhandlingerne måtte partiet bukke sig og skrive pensionsplanerne ud af aftalen.

Det skriver Jyllands-Posten, der er i besiddelse af et lækket aftaleudkast fra mandag 24. juni. Tirsdag tæt på midnat faldt aftalen på plads.

Helt frem til den 24. juni stod i udkastet mellem Socialdemokratiet og støttepartierne, at en ny regering ville arbejde for, at 'nedslidte lønmodtagere får bedre muligheder for værdigt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet'.

Men det blev altså fjernet i sidste øjeblik. I den endelige aftale mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten bliver retten til tidlig folkepension, som De Radikale har været imod, ikke nævnt med ét ord.

Forbundsformand i FOA Mona Striib ser det som 'et hår i suppen', at pensionsafsnittet røg ud.

»Men sådan er det jo, når man skal kunne tælle til 90. Jeg er nu sikker på, at Mette Frederiksen kæmper videre for det«, siger hun til Jyllands-Posten.

Efter valget er der et flertal i Folketinget, som er imod S-planen om tidlig pension.

De Radikale og Dansk Folkeparti har sagt, at de ikke vil være med til at gennemføre differentieret pensionsalder i denne valgperiode, fordi det vil bryde med forliget om den stigende pensionsalder.

Hverken Socialdemokratiet, De Radikale, SF eller Enhedslisten har over for Jyllands-Posten ønsket at kommentere, hvorfor afsnittet om værdig tilbagetrækning blev slettet.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag præsenterede sin nye regering foran Amalienborg, fastslog hun, at den allerførste opgave bliver at sikre 'en ret til tidligere pension for nedslidte'.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden