Udbrydere stifter et nyt moderne naziparti

De danske nazister splittes. Udbrydergruppe fra DNSB starter nyt 'moderne' parti.

Politik

Et nyt dansk nationalsocialistisk - eller nazistisk - parti ser nu dagens lys.

En yngre udbrydergruppe fra Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) er gået i gang med at forberede dannelsen af det nye parti, som endnu ikke fået navn.

»Vi vil danne et moderne og konsekvent alternativ til ikke blot det nuværende parti, men også rød og blå blok i dansk politik, som især har vist sig uansvarlig i udlændingepolitikken«.

LÆS OGSÅ

Det siger den 21-årige Daniel Carlsen, som er tidligere medlem af DNSB's landsledelse og partiets afdelingsleder i Midtjylland.

Sammen med to andre medlemmer af den fire mand store landsledelse - og en gruppe menige medlemmer - forlod Daniel Carlsen i weekenden DNSB i protest mod formanden, Esben Rohde Kristensens, angivelige manglende aktivitet.

Esben Rohde Kristensen afløste sidste år Jonni Hansen, da han gik af efter 20 år som formand for DNSB.

»Under Esben Rohde Kristensen er det hele smuldret fuldstændigt, og så ønsker vi at træde ud af 30'ernes skygge. Vi vil modernisere DNSB, så man kan ikke sige, at det er et konkurrerende parti«, siger Daniel Carlsen og tilføjer:

»Jeg har jo heller ikke skiftet politisk holdning i løbet af en nat«.

Partiformand ikke valgt

Selv om Daniel Carlsen foreløbig er det nye partis ansigt udadtil, understreger han, at det endnu ikke er afgjort, hvem der bliver partiformand.

DNSB blev i sin nuværende form grundlagt 1. september 1991. Partiet opfatter sig som en efterfølger til DNSAP (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Parti), det danske nazistparti, der blev stiftet i midten af 1930'erne.

DNSB har hovedbase i Hundige syd for København og udgiver avisen Fædrelandet og har startet lokalradiostationen Radio Oasen, som sendte for første gang i februar 1996.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce