Politiet overhørte fire advarsler i 2012 fra svensk politi om et hackerangreb på CSC.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Politiet overhørte fire advarsler i 2012 fra svensk politi om et hackerangreb på CSC.

Politik

Partier føler sig misinformeret af politiet i hackersag

Fejl eller vildledning? Politikere kræver forklaring på, at politiet overhørte fire advarsler om et angreb på CSC - og har undladt at informere om dem.

Politik

I rapporter fra Rigspolitiet og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om hackerangrebet på CSC har myndighederne oplyst regeringen og Folketinget om, at svensk politi først henvendte sig i januar 2013 med oplysninger om hackerangrebet. Politi og anklagemyndighed har gentaget det udsagn i den verserende retssag mod to tiltalte for angrebet.

Men i går kom det så frem i retten, at svensk politi fire gange tidligere og første gang allerede i begyndelsen af juni 2012, midt under angrebet, alarmerede dansk politi om et muligt it-indbrud i CSC.

LÆS OGSÅ

På Christiansborg bliver oplysningen om svensk politis tidlige henvendelser nærmest mødt med vantro:

»Det her er jo fuldstændig surrealistisk - jeg er helt mundlam. Både politiet og regeringen har et forklaringsproblem. Vi forventer jo, at vore myndigheder reagerer, når de får konkrete henvendelser. Og hvorfor får Folketinget forkerte informationer? Det må være en fejl, for hvad skulle formålet være med at give fejlinformation med vilje«, spørger den konservative retsordfører, Tom Behnke.

Politiken har tidligere afsløret, at politiet og CSC også i juni 2012 undlod at reagere på en kritisk revisionsrapport om it-sikkerheden.

Enhedslistens retsordfører kalder politiets håndtering et »absurd teater«.

»Politiet og myndighederne taler om, hvor alvorligt det er med et hackerangreb på så vigtig en del af infrastrukturen. Men alligevel lægger man sagen nederst i bunken - det virker helt tosset. Vi skal finde ud af, om der er tale om en menneskelig fejl, eller om nogen har givet urigtige oplysninger for at dække over en stor prioriteringsfejl«, siger Pernille Skipper.

Ingen kommentarer fra regering, politi og CSC
Justitsminister Karen Hækkerup (S) er bortrejst, og hverken ministeriet eller Rigspolitiet ønsker at kommentere sagen.

»Vi kan ikke udtale os om eller i forhold til en verserende sag. Vi har således ingen kommentarer til dine spørgsmål lige nu, men kan godt drøfte emnet, når sagen på et tidspunkt er afsluttet«, skriver Kim Aarenstrup, chef for Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, i en mail.

Politiken har spurgt både Rigspolitiet og CSC, om dansk politi videresendte advarslen fra svensk politi til CSC for derved at få undersøgt og bremset et eventuelt angreb. Men heller ikke CSC har kommentarer, »da vi er en part i retssagen og ikke ønsker på nogen måde at påvirke den«.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, kræver en rigtig god forklaring fra ministeren på de nye oplysninger:

»Det her får én til at tænke, om vores politi har været og er stærke nok til at håndtere de her trusler«.

Ifølge en skrivelse fra Säpo's it-sikkerhedsspecialist Jesper Blomström rettede svensk politi fire henvendelser til dansk politi for at orientere om et muligt indbrud i CSC: I juni, september, oktober og november 2012.

Skrivelsen havde dansk politi oversendt til forsvarerne i fredags som led i et nyt bilag i sagen, og Jesper Blomströms brev var en orientering forud for sin afhøring i retten i dag.

Rigspolitimand kendte ikke til henvendelserne
I går i retsalen sagde Rigspolitiets it-efterforsker Flemming Grønnemose, at han ikke kendte til henvendelserne fra svensk politi. Han medgav, at det muligvis ville have gjort en forskel for efterforskningen, hvis dansk politi var kommet tidligere ud af hullerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det ville det formodentlig have gjort. Jeg vil ikke afvise, at det kunne have gjort en forskel«, sagde Rigspolitiets Flemming Grønnemose.

Dansk politi gik først i gang med efterforskningen af sagen i slutningen af februar 2013 - otte en halv måned efter svensk politis første tip.

Ressourcemangel i politiet

Svensk politis femte henvendelse kom i januar 2013, men dansk politi kiggede først på den halvanden måned senere på grund af »tid og ressourcer«, har Rigspolitiets specialist forklaret i retten.

De overhørte advarsler og dansk politis langsommelighed har haft store konsekvenser for sagsforløbet, vurderer it-sikkerhedsekspert Peter Kruse:

»Havde dansk politi reageret på den første advarsel, havde skadefølgerne været betydelig mindre. Man var kommet hurtigt i gang med at efterforske, og man kunne have udbedret sårbarhederne i CSC's systemer. Tid er afgørende i de her sager, for digitale spor bliver rigtig hurtigt kolde«, siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden