Fartgrænsen på de danske landeveje skal sættes op til 90 kilometer i timen, og derfra justeres efter forholdene.
Det mener de radikale. Forsøg viser, at det vil øge trafiksikkerheden, hævder trafikordfører Andreas Steenberg.
»Det er lidt underligt, men åbenbart forholder det sig sådan, at når hastighedsgrænsen skifter ud fra en konkret vurdering, så bliver folk opmærksomme på, hvad de må køre, og så sætter de faktisk farten ud fra, hvad de må. Det vil sige, at man de steder, hvor man har lavet forsøg med differentieret hastighedsgrænser, har haft held til at få folk til at køre langsommere. Og når nu differentieret hastighed har vist sig at øge trafiksikkerheden, så mener vi, at det er noget, man bør overveje at gøre på alle landeveje«, siger han.
Trafikforsker advarer mod hurtige konklussioner
Andreas Steenberg henviser til et forsøg fra Vejdirektoratet. Her har man siden 2011 sat grænsen op til 90 kilometer på cirka 100 kilometer landevej, og det har angiveligt medført, at færre bilister kører over 100 kilometer i timen. Samtidig har den øgede fartgrænse fået de langsomme bilister til at køre lidt hurtigere.
Når nu differentieret hastighed har vist sig at øge trafiksikkerheden, så mener vi, at det er noget, man bør overveje at gøre på alle landeveje
Andreas Steenberg (R), transportordfører
Til Politiken oplyser Vejdirektoratets pressechef Martin Østergaard-Nielsen dog, at det endnu ikke er muligt at sige noget om, hvad det har betydet for antallet af ulykker.
Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet advarer mod allerede nu at drage konklusioner på baggrund af Vejdirektoratets resultater.
»Vejdirektoratet har lavet nogle målinger på farten, og det ser ud til, at de hurtigste biler sætter hastigheden lidt ned, men om de tal holder til en større test, eller om det er små krusninger, er svært at sige. Samtidig viser resultaterne også, at hvis du sætter hastighedsgrænsen op, så presser du dem, der kører langsomt, til at køre hurtigere, og ud fra det er det jo rigtigt, at spredningen i, hvor hurtigt folk kører, falder en smule, men om du kan generalisere tallene, er jeg mere i tvivl om«, siger han.
Generelt om hastighedsgrænser fastslår Harry Lahrmann:
»Vi ved helt sikkert, at hvis gennemsnitshastigheden stiger, så stiger antallet af ulykker. Det er noget af det, der er allermest veldokumenteret ikke blot i Danmark, men i hele verden. Man har også fundet ud af, at hvis man i højere grad kan få folk til at køre med samme hastighed, så er der noget, der tyder på, at antallet af ulykker falder«.
Det er særligt den pointe, som de radikale hæfter sig ved.
Højt udgangspunkt
Andreas Steenberg, Vejdirektoratet siger, at man endnu ikke kan sige noget om, hvad en højere fartgrænse på landevejene har af betydning for antallet af ulykker. Er I så ikke for hurtige til at konkludere, at man skal sætte fartgrænsen op?
»Altså, der er i hvert fald blevet offentliggjort nogle delresultater, men det er klart, at hvis der kommer ny viden, så kigger vi selvfølgelig på det. Men grunden til, at vi synes, at man godt kan gøre det, er, at der har vist sig nogle gode resultatet, og blandt andet Rådet for Sikker Trafik har været ude at sige, at det kunne man godt arbejde videre med«, siger den radikale trafikordfører.
Hos Rådet for Sikker Trafik bekræfter direktør Mogens Kjærgaard Møller, at man går ind for differentieret hastighed, men udgangspunktet skal ikke være 90 kilometer i timen.
»Det siger vi nej tak til, men vi siger ja tak til en differentieret hastighedspolitik med afsæt i 80. Så kan man kigge på særlige vejstrækninger, hvor der er få sideveje, ikke bor så mange mennesker, er god vejbelægning og så videre og måske sætte grænsen op til 90«.
