Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radikale vil sætte fartgrænsen op og øge trafiksikkerheden

Fartgrænsen skal som udgangspunkt være 90 km/t. Nej tak, siger Rådet for Sikker Trafik.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fartgrænsen på de danske landeveje skal sættes op til 90 kilometer i timen, og derfra justeres efter forholdene.

Det mener de radikale. Forsøg viser, at det vil øge trafiksikkerheden, hævder trafikordfører Andreas Steenberg.

»Det er lidt underligt, men åbenbart forholder det sig sådan, at når hastighedsgrænsen skifter ud fra en konkret vurdering, så bliver folk opmærksomme på, hvad de må køre, og så sætter de faktisk farten ud fra, hvad de må. Det vil sige, at man de steder, hvor man har lavet forsøg med differentieret hastighedsgrænser, har haft held til at få folk til at køre langsommere. Og når nu differentieret hastighed har vist sig at øge trafiksikkerheden, så mener vi, at det er noget, man bør overveje at gøre på alle landeveje«, siger han.

Trafikforsker advarer mod hurtige konklussioner

Andreas Steenberg henviser til et forsøg fra Vejdirektoratet. Her har man siden 2011 sat grænsen op til 90 kilometer på cirka 100 kilometer landevej, og det har angiveligt medført, at færre bilister kører over 100 kilometer i timen. Samtidig har den øgede fartgrænse fået de langsomme bilister til at køre lidt hurtigere.

Når nu differentieret hastighed har vist sig at øge trafiksikkerheden, så mener vi, at det er noget, man bør overveje at gøre på alle landeveje

Til Politiken oplyser Vejdirektoratets pressechef Martin Østergaard-Nielsen dog, at det endnu ikke er muligt at sige noget om, hvad det har betydet for antallet af ulykker.

Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet advarer mod allerede nu at drage konklusioner på baggrund af Vejdirektoratets resultater.

»Vejdirektoratet har lavet nogle målinger på farten, og det ser ud til, at de hurtigste biler sætter hastigheden lidt ned, men om de tal holder til en større test, eller om det er små krusninger, er svært at sige. Samtidig viser resultaterne også, at hvis du sætter hastighedsgrænsen op, så presser du dem, der kører langsomt, til at køre hurtigere, og ud fra det er det jo rigtigt, at spredningen i, hvor hurtigt folk kører, falder en smule, men om du kan generalisere tallene, er jeg mere i tvivl om«, siger han.

Generelt om hastighedsgrænser fastslår Harry Lahrmann:

»Vi ved helt sikkert, at hvis gennemsnitshastigheden stiger, så stiger antallet af ulykker. Det er noget af det, der er allermest veldokumenteret ikke blot i Danmark, men i hele verden. Man har også fundet ud af, at hvis man i højere grad kan få folk til at køre med samme hastighed, så er der noget, der tyder på, at antallet af ulykker falder«.

Det er særligt den pointe, som de radikale hæfter sig ved.

Højt udgangspunkt

Andreas Steenberg, Vejdirektoratet siger, at man endnu ikke kan sige noget om, hvad en højere fartgrænse på landevejene har af betydning for antallet af ulykker. Er I så ikke for hurtige til at konkludere, at man skal sætte fartgrænsen op?

»Altså, der er i hvert fald blevet offentliggjort nogle delresultater, men det er klart, at hvis der kommer ny viden, så kigger vi selvfølgelig på det. Men grunden til, at vi synes, at man godt kan gøre det, er, at der har vist sig nogle gode resultatet, og blandt andet Rådet for Sikker Trafik har været ude at sige, at det kunne man godt arbejde videre med«, siger den radikale trafikordfører.

Hos Rådet for Sikker Trafik bekræfter direktør Mogens Kjærgaard Møller, at man går ind for differentieret hastighed, men udgangspunktet skal ikke være 90 kilometer i timen.

»Det siger vi nej tak til, men vi siger ja tak til en differentieret hastighedspolitik med afsæt i 80. Så kan man kigge på særlige vejstrækninger, hvor der er få sideveje, ikke bor så mange mennesker, er god vejbelægning og så videre og måske sætte grænsen op til 90«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De allerfarligeste veje er landevejene - faktisk dør 2 ud af 3 på landevejene. Ud af de dødsfald på landevejen er det farten, der er den allerstørste synder. Det har havarikommisionen slået fast. Så det er en kedelige cocktail, hvis du blander landeveje med stor fart«, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Opbakning fra blå blok

Andreas Steenberg understreger, at Det Radikale Venstre ikke vil være med til at gå på kompromis med trafiksikkerheden.

De allerfarligeste veje er landevejene - faktisk dør 2 ud af 3 på landevejene. Ud af de dødsfald på landevejen er det farten der er den allerstørste synder

»Det, der er problemet i dag, er, at gennemsnitshastigheden nogle steder er langt over 90. For eksempel på landevejen mellem Skive og Herning, hvor gennemsnitshastigheden faktisk er 105. Det, vi forventer ud fra resultaterne på de her forsøg, er, at differentieret hastigheder får folk til at være opmærksom på, hvor hurtigt de kører. Dermed vil det være med til at få den faktiske gennemsnitshastighed ned«, siger han.

De radikale får på Christiansborg opbakning fra hele blå blok. Faktisk har Venstre det eksakt samme forslag med som en del af et endnu ikke offentliggjort landdistriktsudspil.

»Vi skal have genskabt respekten for fartgrænserne. Det kan man selvfølgelig gøre ved at sende politibetjente ud på alle gadehjørnerne, men jeg tror, det er bedre at sige, at farten skal afpasses efter forholdene, for der er rigtig mange steder, hvor man har en lige landevej og kan se fem kilometer frem. Der kan folk altså ikke forstå, at man kun må kører 80. Der er det fornuftigt at køre 90«, siger trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Også han bruger de foreløbige resultater fra Vejdirektoratets forsøg som grundlag, og trods advarslen fra trafikforskeren afviser han, at han drager konklusioner for hurtigt:

»Os, der bevæger os meget ude i trafikken, kan jo se, at der, hvor det er meget sikkert og overskueligt, må man selvfølgelig gerne køre 90, hvorimod der, hvor der er risikofyldt og farligt skal vi skilte ned. En større overensstemmelse imellem de konkrete forhold og fartgrænsen er noget folk har respekt for, og det synes vi er værd at forfølge«, siger Kristian Pihl Lorentzen.

S er skeptisk

Mens støtten fra de borgerlige altså er i hus, halter det mere hos de radikales regeringspartner, Socialdemokraterne. Her er trafikordfører Rasmus Prehn ikke meget for at gøre 90 kilometer i timen til udgangspunktet på landevejene. Han ser hellere en model, som den Rådet for Sikker Trafik skitserer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skal altid være meget påpasselige, når det handler om vores trafiksikkerhed. Og hvor de radikale siger, at vi generelt skal hæve hastigheden på landevejene til 90, vil jeg hellere sige, at jeg tror, der er nogle steder, hvor man godt ville kunne hæve til 90, men det skal ikke være udgangspunktet«, siger han.

Vejdirektoratet oplyser, at man lige nu evaluere på forsøget med 90 kilometer i timen på ti udvalgte strækninger. En endelig rapport ventes offentliggjort senere på året.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden