Religionshistorikere: Videnskabsminister kan ikke være kreationist

Det er beklageligt, at Danmarks nye videnskabsminister er kreationist, mener religionshistorikeren ved Syddansk Universitet, Mikael Rothstein.

»At myte, magi, mirakel og mytologi på nogen måder bliver sat som parallel til videnskaben, det er voldsomt foruroligende. Det skal vi afvise, vi skal ikke engang tage diskussionen, vi skal simpelthen afvise det«, lyder det fra Mikael Rothstein.

Kritikken kommer efter Esben Lunde Larsen (V), der er udnævnt som ny forsknings- og uddannelsesminister - også kaldet videnskabsminister, i et interview med Jyllands-Posten udtalte, at han tror, der står en skabende gud bag mennesket.

Og det er ikke holdbart, mener Mikael Rothstein.

»Det er uacceptabelt , at han har et job, hvor han skal være øverste chef for forskning og videnskab i vores land, når han repræsenterer synspunkter, der står i et grelt modsætningsforhold til forskning og videnskaben«, fortæller han.

I interviewet med Jyllands-Posten fortæller Esben Lunde Larsen blandt andet, at bibelen og videnskaben giver hver deres forklaring, men at han som troende mennesker tror, at der står en Gud bag.

Intet problem i troende videnskabsminister

Modsat Mikael Rothstein ser sognepræst og debatør Sørine Gotfredsen ikke nogen hindring i, at Esben Lund Larsen varetager rollen som videnskabsminister.

»Han prøver jo at holde tingene adskilt og gør meget ud af at sige, at det ikke må lappe ind over hinanden. Jeg mener ikke, det er et problem, at en troende mand er videnskabsminister«, fortæller hun, men indrømmer samtidig, at formuleringen måske ikke er så heldig.

I interviewet får Esben Lund Hansen ikke sat ord på skabelsesmyten, og derfor kan han ifølge Sørine Gotfredsen godt fremstå som en, der tror på skabelsesberetningen på seks dage, »og det vil være et problem, hvis han siger det«.

»Men han siger jo gang på gang, at han tror, Gud er intentionen bag liv, og det er en klassisk teologisk tænkning, der gør, at man ikke forholder sig til, hvordan tingene har udviklet sig, men man tror på, det er Guds vilje, at der overhovedet findes liv«.

Samtidig hæfter Sørine Gotfredsen sig ved, at der endnu ikke findes bedre forklaringer på, hvorfor der overhovedet er kommet liv til oprindeligt, så videnskaben og religionen er to tilgange til livet, som bliver nødt til at leve adskilt, men side om side.

»Den videnskabelige teori om, hvordan det hele begyndte, mangler jo sådan set stadig«, lyder det.

Guder bør ikke tages alvorligt

I interviewet med Jyllands-Posten forsøger Esben Lunde Larsen at forklare sine udtalelser med, at det ene ikke nødvendigvis behøver at udelukke det andet, hvorfor der også er plads til både Gud og videnskaben.

En holdning, der deles af Sørine Gotfredsen.

»Jeg synes ikke, man er i tvivl om, han er klar over den sondring, der er mellem den religiøse og den videnskabelige tilgang til livet er to forskellige rum. Vished som videnskaben prøver at skabe må aldrig forveksles med troen som religion skaber«, siger hun og uddyber:

»Så i min verden er det også indlysende, at de to ting skal holdes adskilt«.

Men den forklaring har Mikael Rothstein imidlertid svært ved at godtage.

»Det er bare en nuancering af kreationismens synspunkter. De har alle mulige bløde måder at formulere det på, men man kan med den religionshistoriske videnskab vise, hvordan og hvornår mennesker opfinder de guder, de taler om, og hvorfor de gør det«, lyder det fra religionshistorikeren.

Han hævder samtidig, at der »ikke er grund til at tage guder alvorligt i relation til videnskab. Hvis man gør det, bør man holde sig fra videnskaben«.

Det synspunkt deler Jens-André Herbener, der ligeledes er religionshistoriker.

»Man kan lige så godt sætte en kreationist til at være videnskabssminister, som man kan sætte en pyroman til at være chef for en brandstation. Visse ting udelukker hinanden«, lyder den kontante udmelding.