Foto: BORBERG THOMAS
Politik

Regeringen skærer 7 milliarder af dansk ulandsbistand

Regeringen skærer mere af udviklingsbistanden end planlagt. Besparelser for cirka 7 milliarder i 2016.

Politik

Nu er regeringens omfattende spareplan for udviklingbistanden lagt fast.

Udenrigsministeriet oplyser, at der skal bruges 4,4 milliarder kroner af udviklingsbistanden på modtagelsen af flygtninge i Danmark i 2016 - det er en stigning på 1,5 milliard i forhold til 2015. Desuden skal bidraget fra den danske ulandsbistand til EU's udviklingsbistand opjusteres med knap 300 mio. kr.

Hertil kommer knap 3 milliarder i regulære nedskæringer som følge af, at ulandsbistanden skæres fra 0,87 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til 0,71 procent i 2016.

I alt skal regeringen altså skære og omprioritere for omkring 7 milliarder kroner af udviklingsbistanden i 2016.

Helle Munk Ravnborg, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, kalder spareplanen »kortsigtet og uigennemtænkt«.

»Der er brug for en forstærket indsat i nærområderne, og nu ser vi så, at der bliver skåret yderligere der, hvor Danmark netop kan gøre en forskel for at styrke demokrati og medborgerskab og stabilitet. Det er tragisk, at den danske regering tilsyneladende kun er villig til at tage imod flygtninge, hvis regningen kan sendes videre til verdens fattigste«, siger Helle Munk Ravnborg.

Sparekrav rammer bredt

Den generelle sænkning af udviklingsbistanden i 2016 betyder blandt andet, at Danmark udfaser støtten til seks prioritetslande Bolivia, Pakistan, Indonesien, Mozambique, Nepal og Zimbabwe.

De 4,4 milliarder af bistandsrammen, som regeringen vil bruge på modtagelsen af flygtninge i Danmark i 2016, får en række konsekvenser for udviklingslande og organisationer.

Besparelserne falder blandt andet på følgende områder:

  • Bistand til udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika skæres med 350 mio. kr. Blandt andet reduceres støtten til både Bangladesh og Myanmar med 93 mio. kr. Støtten til konflikforebyggelse og fred i Sydsudan skæres med 50 mio.kr.
  • Bistanden gennem multilaterale organisationer skæres med 290 mio. kr. Blandt andet skæres det globale partnerskab for uddannelse med 100 mio. kr. og den globale fond for bekæmpelse af Aids, tuberkulose og malaria skæres med 50 mio. kr.
  • De såkaldte erhvervsinstrumenter skæres med 122 mio. kr.
  • Det Arabiske Initiativ, der er Danmarks samarbejdsprogram med Mellemøsten og Nordafrika, skæres med 60 mio. kr.
  • Arbejdet med konfliktforebyggelse og stabilisering skæres med 36 mio. kr.
  • Civilsamfundsindsatsen og midler til oplysning reduceres med 50 mio. kr.
  • Klima- og miljøindsatser skæres med 39 mio. kr.

Den detaljerede spareplan fremgår af Udenrigsministeriet hjemmeside.

Kristian Jensen: Vi må omprioritere

Det er flygtningekrisen der nødvendiggør at skære på de planlagte initiativer, forklare udenrigsminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelse.

»Det er en akut og helt ekstraordinær situation med mange millioner flygtninge. Derfor må vi omprioritere i udviklingsbistanden for at modtage og huse asylansøgere i Danmark«, udtaler Kristian Jensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udover sparekravene for 2016 har regeringen også besluttet at skære 2,85 milliarder kroner af bistanden for 2015. Denne spareøvelse gennemføres ved at annulere eller reducere konkrete tiltag, som den tidligere SR-regering sammen med SF og Enhedslisten satte på finansloven for 2015.

Unicef: »Det er grumt«

En af de organisationer, der kommer til at mærke besparelserne, er Unicef, der kalder dem voldsomme. Unicef blev skåret 50 millioner på finansloven og kan nu se frem til besparelser på yderligere 19 millioner kroner i 2016.

»Vi ender med at blive sparet 69 millioner kroner«, siger generalsekretær i Unicef Steen Andersen. »Det svarer til 36 procent af, hvad den danske stat gav Unicef sidste år«.

Ifølge generalsekretæren kommer det til at få helt konkrete konsekvenser for håndteringen af verdens katastrofer.

»For de her millioner kunne vi have købt emergency health kits til 1,3 millioner mennesker. Det betyder, at 1,3 millioner mennesker i en katastrofe ikke kan få medicin, hospitalsudstyr, plastre og bandage i et helt år. Det drejer sig om alle de basale ting«, siger Steen Andersen.

Han understreger samtidig, at han har forståelse for, at der mangler penge til at finansiere flygtningesituationen i Danmark.

»Jeg har fuld forståelse for, at vi skal finansiere ting herhjemme også, og at vi skal finansiere flygtninge, der kommer ind over grænsen i et hidtil uset omfang. Men jo mere vi er i stand til at hjælpe i nærområderne eller skabe samfund, der fungerer i nærområderne, jo færre mennesker vil vælge at immigrere og flygte til for eksempel Danmark«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvis du anerkender, at der er brug for penge til flygtningesituationen i Danmark, hvor mener du så, man skal skaffe pengene til det fra?

»Jeg er ikke ansat til at prioritere. Jeg varetager børns interesser. Jeg skal ikke vurdere, om man heller skulle tage pengene fra kvinder, ældre eller hospitaler. Jeg kan pege på konsekvenserne for os, men jeg skal ikke ind i en større prioriteringsdiskussion. Det må være op til de folkevalgte. Min opgave er at fortælle, hvad konsekvensen bliver«, siger Steen Andersen.

Præcisering: I en tidligere version af denne artikel fremgik det ikke, at også finanslovsforslaget for 2015 fra den tidligere SR-regering indeholdt betydelige udgifter til flygtningemodtagelse afholdt via udviklingsbistanden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce