Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

NØDLØGN. Møde i Retsudvalget. Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) måtte gå af, som følge af at han vildledte retsudvalget om årsagen til aflysningen af et besøg på Christiania, som Folketingets retsudvalg skulle have aflagt i februar 2012. Arkivfoto: Lars Krabbe.

NØDLØGN. Møde i Retsudvalget. Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) måtte gå af, som følge af at han vildledte retsudvalget om årsagen til aflysningen af et besøg på Christiania, som Folketingets retsudvalg skulle have aflagt i februar 2012. Arkivfoto: Lars Krabbe.

Politik

Der kommer ingen faste retningslinjer til ministre i 'nødløgnssager'

Trods anbefalinger fra ’nødløgnsudvalg’ får ministre sandsynligvis ikke et fast udvalg at gå til eller en fast procedure, hvis de kommer i en situation, der svarer til den, der fældede Morten Bødskov som justitsminister, da han ikke mente, at han kunne fortælle sandheden.

Politik

Det bliver formentlig op til ministrene selv at vurdere, hvordan de skal undgå at havne i en sag som den, der fældede tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) i Christianiasagen.

I et internt udkast til en beretning, som Politiken har set, lægger Udvalget for Forretningsorden i Folketinget op til, at der ikke skal etableres en fast ordning for, hvordan ministre skal kunne betro sig til et særligt organ i Folketinget.

Dermed ser politikerne i udvalget ud til at trodse anbefalingerne fra et andet udvalg, nemlig det såkaldte nødløgnsudvalg, der med forhenværende højesteretspræsident Børge Dahl som formand fik til opgave at komme med en betænkning i kølvandet på den famøse sag.

Nødløgnsudvalgets anbefaling lød i oktober sidste år:

»For at sikre parlamentarisk kontrol og tilliden mellem regeringen og Folketinget i de helt ekstraordinære situationer, hvor en minister ikke kan se anden mulighed end at tilsidesætte sandhedspligten af hensyn til rigets sikkerhed, beskyttelse af menneskeliv eller andre særdeles tungtvejende grunde, bør der etableres en ordning, som giver mulighed for, at en minister kan fortælle sandheden til et folketingsorgan med nogle få udvalgte, alment respekterede medlemmer og passende bred politisk repræsentation«. Det ville ifølge udvalget »skabe en formaliseret og accepteret ramme for, at ministeren kan drøfte spørgsmål om håndteringen af sådanne helt særlige situationer med repræsentanter for Folketinget«.

Efter at have drøftet anbefalingen i Udvalget for Forretningsorden lyder det dog i beretningsudkastet, at man finder det bedst, at »det som udgangspunkt overlades til regeringen selv at tage stilling til, hvilket organ i Folketingets regi det i en given situation vil være relevant at rådføre sig med«.

Urigtige begrundelser

Diskussionen om nødløgne begyndte, efter at det blev afsløret, at Morten Bødskov havde brugt urigtige begrundelser for, at Retsudvalgets besøg på Christiania måtte aflyses.

Vi har udvalg nok

De rigtige begrundelser, der handlede om sikkerhedssituationen, var fortrolige, hvorfor Bødskov sammen med topembedsmænd fabrikerede en anden forklaring. Efter Bødskovs afgang fra ministerposten nåede en ’forhørsledelse’ frem til, at de to topembedsmænd, der havde fabrikeret den usande forklaring sammen med Bødskov, ’blot’ havde lavet »en forklarlig og undskyldelig nødløgn«.

Den konklusion kom bag på et samlet Folketing, der nedsatte ’nødløgnsudvalget’. Det udvalg fik overordnet til opgave at lægge nødløgnsbegrebet som juridisk begreb i graven. Det har udvalget gjort, men altså også anbefalet en mere fast ordning for fremtidige tilfælde.

Udvalget for Forretningsorden peger dog i det omtalte udkast på, at der allerede findes en række organer i Folketinget, som en given minister i en potentiel sag vil kunne vælge at betro sin viden til. For eksempel kredsen af gruppeformænd, partiledere eller Folketingets Præsidium.

Udvalget for Forretningsorden skriver derfor i udkastet, at man ikke mener, at »erfaringerne fra Christiania-sagen kan begrunde, at der oprettes egentligt nye organer i Folketingets regi til håndtering af eventuelle fremtidige tilfælde, eller at der besluttes en fast, ny procedure herfor, herunder udpeges et eksisterende organ til i alle tilfælde at have opgaven«.

Og det bakker blandt andre Enhedslisten og Dansk Folkeparti op om.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»For det første er den sag, der danner baggrund for det her, ekstremt usædvanlig. For det andet tror jeg simpelt hen ikke, at man kan forudsige, hvordan en eventuel næste sag ville være og skulle håndteres« siger Stine Brix (EL).

Gruppeformand for Dansk Folkeparti Peter Skaarup er enig og erkender, at han dermed underminerer, hvad Børge Dahl-udvalget har anbefalet.

»Jeg synes ikke, der er brug for nogen andre regler eller udvalg. Vi har udvalg nok«, siger han.

Formand for nødløgnsudvalget Børge Dahl nøjes med at sige, at »det allervigtigste for udvalget var, at hvis den der helt ekstraordinære situation opstår, kan man være sikker på, at den pågældende minister rådfører sig med Folketinget«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce