Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DAnsk. Søren Espersen ville gerne have restauranten Hansens Gamle Familiehave på Frederiksberg som ramme for mødet med Politiken om sit Danmark i 2025.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

DAnsk. Søren Espersen ville gerne have restauranten Hansens Gamle Familiehave på Frederiksberg som ramme for mødet med Politiken om sit Danmark i 2025.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vision: Der er ingen vindmøller i Espersens Danmark

Dansk Folkepartis næstformand ønsker et Danmark med elever i skoleuniformer, ingen vindmøller på land, og udlændinge må forsikre sig selv. Og så forudser han, at vi er bedste venner med Rusland om ni år.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den mest markante forandring, du vil bemærke, når du passerer gennem det bakkede danske landskab, er givetvis, at det er fuldstændig blottet for vindmøller.

Vi befinder os i DF-næstformand Søren Espersens Danmark anno 2025. Og står det til Espersen er alle vindmøller på land revet ned om ni år.

»Det har haft sin tid. Det var et udmærket forsøg, men dels ødelægger det landskabet, dels får vi ikke så meget ud af det, medmindre vi begynder med de rigtig høje møller, og det vil folk ikke. Så vindmøllerne bliver langsomt revet ned«, siger Søren Espersen.

Kigger man ud over havet fra en bakketop vil man stadig kunne skimte havvindmøller ude i horisonten, men Danmarks mål om at nedbringe CO2-udslippet er sænket betydeligt i Søren Espersens ønskescenarie, og derfor er der samlet set behov for færre møller.

»Vi skal ind på det samme niveau som de fleste andre vesteuropæiske lande. Jeg synes ikke nødvendigvis, at Danmark altid skal gå forrest i det her«, siger han.

Bevæger man blikket ned fra bakketoppen, når man kører gennem de nærmeste landsbyer, vil man bemærke, at flere af de gamle landsbyskoler er blevet genåbnet. Søren Espersen husker, hvordan der i 1960’erne eksempelvis var 55 skoler alene på Lolland. Siden er mange af dem blevet lukket. Men Søren Espersen er klar til at bruge betydelige statslige midler på at genåbne de gamle landsbyskoler, så der i 2025 er langt flere skoler.

Flere børn på landet

»Hvis vi åbner 15 landsbyskoler på Lolland, kan det være, at folk, der bor heroppe i København og skal betale 80 milliarder kroner for en etværelseslejlighed, tænker, at det måske var en god idé at komme derned«, siger Søren Espersen.

Men det kræver vel, at der er markant flere børn, hvis du vil åbne 15 skoler på Lolland?

»Jeg håber også, at folk kommer i gang med at få børn. Jeg har selv fået fem og mener, at jeg har ydet min værnepligt. Også fordi der ikke er andet at lave derude på landet«.

Det vil også være en lidt anden type skole, som eleverne møder i Søren Espersens Danmark. Disciplinen skal være strammere. Lærerne skal nemmere kunne udelukke børnene fra undervisningen i kortere og længere perioder, og så skal eleverne indstille sig på at møde op i skoleuniformer.

»Det er en glimrende idé. Man undgår en masse mobning, som har at gøre med påklædning«, siger Søren Espersen.

Forlader man Lolland og kører mod København, er der sket betydelige forandringer i Folketinget. Espersen mener, at »et til to partier«, som han ikke ønsker at sætte navn på, ikke længere sidder i Folketinget. Derimod har det nationalliberale Nye Borgerlige sikret sig en periode. Og, nå ja, så hedder statsministeren i Espersens Danmark i 2025 for øvrigt Kristian Thulesen Dahl.

»Til den tid kan det være, at han har siddet som statsminister i fem år«.

Kigger man på indretningen af den økonomiske politik, er der ikke sket det store med skattesystemet. Hverken topskatten eller topskattegrænsen er der blevet pillet ved. »Det er noget jammer, når meget velhavende ikke er parat til at yde det, de skal«, siger Søren Espersen.

Til gengæld bliver der i Espersens Danmark i langt højere grad skelnet mellem ydelserne til danske statsborgere og udlændinge. SU’en eksisterer stadig som i dag, men bliver ikke givet til andre end danske statsborgere, og alle udlændinge – med undtagelse af flygtninge – skal selv forsikre sig hos private forsikringsselskaber for eksempelvis at få adgang til behandling på hospitalerne.

»I den periode hvor man arbejder, skal man begynde at betale til en forsikringsordning. Men det skal kun gælde udenlandske statsborgere og EU-borgere«, siger han.

Samtidig er der – ikke overraskende – strammet markant op ved den danske grænse i Espersens fremtidsscenarie. Politi og toldvæsen er permanent til stede, og der er indført et asylstop.

Mange polakker har bosat sig i Danmark, får børn og køber hus her. Det skaber ikke nogen problemer

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Er der asylansøgere, som kommer fra Tyskland, så skal de vendes om ved grænsen«, siger Søren Espersen.

I hans 2025-scenarie har Danmark forladt flere af de internationale konventioner. Både FN-konventionen om basale menneskerettigheder og den såkaldte statsløsekonvention gælder ikke længere i Espersens Danmark. Det skal medvirke til, at der bliver sat en prop i den ikkevestlige indvandring til landet. Til gengæld ser han ingen problemer i en indvandring fra Østeuropa, så længe der ikke er tale om løndumping.

ANDERS JERICHOW:

»Mange polakker har bosat sig i Danmark, får børn og køber hus her. Det skaber ikke nogen problemer, synes jeg. Der er oven i købet kirker i København, der bliver genåbnet nu, fordi der er så mange polakker, der gerne vil have gudstjenester«, siger han.

Også uden for landets grænser er der sket ting og sager. Espersen er ikke helt skråsikker på, om Danmark i hans verden har forladt EU i 2025, men fastslår, at Danmark skal ud, hvis ikke det europæiske samarbejde har ændret sig fundamentalt. Han så gerne, at Europaparlamentet helt bliver nedlagt, og at kommissionen bliver »svækket i stor stil«.

»Det skal være et mellemstatsligt samarbejde om nogle ting, som vi kan enes om«.

Længere mod nord er al debat om yderligere selvbestemmelse til Grønland og Færøerne indstillet. Begge er en del af kongeriget Danmark. Punktum. Det skyldes blandt andet, at det grønlandske råstofeventyr aldrig blev til noget, hvis man kigger i Søren Espersens fremtidskikkert.

»Alle olieselskaber er rejst hjem. Der bliver ikke boret mere. Der foregår ingenting«, siger han.

Clinton åbner for Rusland

På den globale scene er Syrienskrigen slut. Den sluttede faktisk allerede i 2017, fortæller Søren Espersen. I årene derefter er vi desuden blevet vældig gode venner med Rusland. Krim er stadig på russiske hænder, men Rusland har ikke forsøgt at invadere et Nato-land inden 2025.

»Jeg tror, at vi er rigtig gode venner med russerne. Rusland vil aldrig angribe et Nato-land. Aldrig nogensinde i hele verdenshistorien, fra nu af og til der falder grøn sne, fordi Nato er for stærkt«, siger Søren Espersen. Han forudser samtidig, at verden går ind i en roligere periode, hvis Hillary Clinton bliver præsident i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hun vil være den, der åbner vejen til Rusland igen. På den måde bliver Rusland en slags allieret til Nato i det opgør, som måske er på vej i forhold til Kina i Sydøstasien. USA vil optrappe i Sydøstasien, så vil Europa skulle se efter sig selv. Det er heller ikke så stort et problem, hvis Rusland er en allieret«.

Vejen frem mod 2025 vil blive brolagt med flere problemer, hvis amerikanerne vælger Donald Trump som ny præsident, mener Espersen.

»Økonomisk vil det blive et kæmpe problem, for jeg tror, at han ret hurtigt vil skrotte frihandelsaftalerne. Det vil skabe en mere isolationistisk politik for USA og i forhold til hele engagementet i Europa«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden