Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

LO-formand Lizette Risgaard hæfter sig bl.a. ved, at en bred skare i befolkningen ikke længere mener, at vi skal tage imod kvoteflygtninge.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fagforeningsformænd: Ja, oprøret er bredt funderet

Det er en skrøne, at oprøret mod det etablerede system kun kommer fra udsatte borgere, mener fagforeningsformænd.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En række fagforeningsformænd nikker genkendende til den tendens, som forskere påpeger på forsiden af Politiken tirsdag.

Oprør mod eliten og det politiske establishment er blevet en folkesag og kommer ikke kun fra - karikeret fremstillet - arbejdsløse, der på egen krop oplever stigende ulighed.

For der er en udbredt bekymring, mener blandt andre LO-formand Lizette Risgaard.

»Det er ikke nødvendigvis kun dem, som har det dårligst, er fattigst eller på anden måde har det hårdt, der stemmer på de nye partier«, siger hun.

Indvandrerfrygt

I et debatindlæg fra 1. januar tog Lizette Risgaard selv fat i problemstillingen og skrev blandt andet, at det set med hendes øjne handler om at bevare det danske velfærdssystem til gavn for ufaglærte, faglærte og dem med mellemlange uddannelser. Også i Danmark øjner hun nemlig en »reaktion mod eliten«.

Men hun anerkender også, at reaktionen er bredere end som så.

»Frygten for flygtninge og indvandrere findes ikke kun hos dem, der så at sige står bagerst i køen. Det er en bred skare i befolkningen, der mener, at vi ikke engang skal tage imod kvoteflygtninge«, siger LO-formanden, der også fornemmer usikkerheden i egne rækker:

»Vores egne undersøgelser viser, at rigtig mange danske lønmodtagere er utrygge. Kun halvdelen af vores medlemmer regner med, at deres børn vil overtage en verden, der er bedre end den, de selv overtog«, siger hun og nævner social dumping, terror og indvandring som nogle af de udslagsgivende temaer.

Et nyt forskningsprojekt ’Oprør fra udkanten: folketingsvalget 2015’ af valgforskerne Kasper Møller Hansen og Rune Stubager konkluderer, at forklaringen på det seneste folketingsvalg, der førte til det historisk dårligt valgresultat for de fire gamle 'magtpartier', Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Konservative, er et oprør, der langt fra kun kommer »nede fra«.

FTF-formand: Tingene bliver for uoverskuelige

Også formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, mener, at forklaringer på 'oprøret mod the establishment' har flere forklaringer end som så.

»Noget hænger sammen med, at tingene er blevet for uoverskuelige. Man synes, man er kommet for langt væk fra beslutningerne; dels bekymringerne for ens egen position for eksempel på arbejdsmarkedet, men også i relation til den utryghed, der opstår som følge af store flygtningestrømme og så videre. Jeg tror, man skal passe meget på med at sige, at dem, der, har stemt, som de nu har – for eksempel på partier, der vil have os ud af EU – er folk, som er i en bestemt kategori. Det er mere bredt og mere nuanceret«, siger Sorgenfrey og tilføjer:

»Jeg kan i hvert fald mærke, at den utryghed, som jeg synes, vi har været friholdt for, når vi kigger år tilbage, også blandt vores lønmodtagergrupper, den er altså blevet forstærket. Noget handler om globalisering; altså at vi får nye teknologier, og hvad betyder det på den lange bane for mig og mine børn og børnebørn – altså det lange perspektiv om, hvor samfundet er på vej hen«.

Derfor advarer hun mod at forsimple årsagerne til eksempelvis 'magtpartiernes' nedgang.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det er måske almindelig menneskelig logik, for så kan vi behandle det; så kan vi reagere på det. Vi kunne meget let sige, at hvis folk ikke har uddannelse, så bliver de mere utrygge og så videre, men det er lige så meget folk, som har en uddannelse, som egentlig har et godt job, som også kan føle den samme kompleksitet forstyrre deres hverdag«.

Også den højere middelklasse siger »nej«.

I HK er forbundsformand Kim Simonsen meget enig i, at billedet har været for forsimplet.

»Det har det i hvert fald. Jeg kender mange fra den højere middelklasse, som også siger nej. Der er ingen tvivl om, at de, der har ufaglærte jobs, er mere truet af, at der kommer nogen udefra og stjæler deres job. Men de, der har de højtuddannede job, er måske truet af, at deres arbejde bliver sendt til udlandet«, siger han.

Ifølge 3F-formand Per Christensen er oprøret i Danmark endnu begrænset. Men han ser en stor risiko for, at det breder sig til endnu flere.

»Mit indtryk er, at oprøret mod systemet er bredere funderet. Der er ikke bare dem nedefra, der ikke kan klare sig, og som derfor gør oprør mod dem, der klarer sig bedre«, siger Per Christensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden