Antallet af EU-borgere, der får udbetalt SU-lån i Danmark, er mere end fordoblet på seks år, viser regeringsnotater sendt til Folketinget. Men danske myndigheder har – på grund af et hul i EU-reglerne – begrænsede muligheder for at inddrive den millionstore gæld, hvis ikke EU-borgerne betaler den frivilligt, efter at de er rejst hjem.
I 2010 fik 2.085 studerende fra EU-lande udbetalt SU-lån i Danmark. I 2016 var det tal, på grund af markant flere udenlandske studerende, steget til 4.250 og var dermed det højeste i seks år, viser et nyt notat fra Skatteministeriet.
Vi har nu taget det ekstraordinære skridt at kontakte EU-Kommissionen, og nu afventer vi deres svar
Louise Schack Elholm, skatteordfører (V)
Regeringen har nu bedt EU-Kommissionen om hjælp i et brev, hvor det pointeres, at 39 procent af de udenlandske skyldnere har misligholdt deres gæld i 2016, og at problemet er stigende.
Flere partier råber nu også vagt i gevær.
»Det er tydeligt for enhver, at vi ikke kan få de penge igen, og der er ikke nogen mulighed for at få det, medmindre folk er dumme nok til at betale frivilligt. Men det er der jo ingen grund til, når vi ikke kan komme efter dem«, siger Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for DF.
I dag skylder omkring 10.200 borgere fra andre EU-lande op mod 782 millioner kroner i studiegæld i Danmark. Heraf er 123 millioner kroner misligholdt gæld, kunne DR fortælle i september. Og tallene risikerer at stige, advarer Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen:
»Det her er et stort problem, som vi skal tage alvorligt. Vi har kaldt i samråd og forventer, at regeringen kan give os en prognose for, hvornår problemet er løst«.
DF vil lukke lovhul med nødlov
Problemet opstår, fordi de danske myndigheder ikke kan kræve, at andre medlemslande hjælper med at opkræve SU-gæld uden for Danmarks grænser. Hvis en EU-borger ikke betaler gæld tilbage til en bank i Danmark, eller hvis vedkommende skylder skatter eller afgifter til staten, er medlemslandene forpligtede til at skride ind. Men de regler gælder ikke SU-gæld. Skat kan derfor kun »kontakte skyldner med henblik på, at denne frivilligt betaler sin gæld. Dette forudsætter, at Skat kender skyldners udenlandske adresse«, lyder det i notatet. Og det er langtfra altid tilfældet.
Omvendt er Danmark forpligtet til at udbetale SU-lån til studerende fra øvrige medlemslande, der kommer til Danmark for at læse, hvis de enten har opholdt sig i Danmark i fem år eller har et arbejde i mindst 10 til 12 timer om ugen. I et nyt brev til EU-Kommissionen udtrykker skatteminister Karsten Lauritzen (V) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) deres »bekymring« og beder kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge »forslag«, der kan løse problemet.
DF’s Kristensen Berth mener, at problemet er så stort, at man bør vedtaget en såkaldt nødlov i Folketinget, hvor man bryder EU-retten med åbne øjne.
»Vi må simpelthen sige, at vi ikke kan give lån til SU-modtagere fra andre lande end Danmark. Og så må vi se, om der kan laves en ordning inden for de seks-otte år, det tager EU at få igangsat en sag mod os. Lige nu mener jeg bare, at vi skal lukke. Simpelthen«, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Karsten Lauritzen eller Søren Pind.
Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm mener ikke, at en nødlov er nødvendig:
»Vi har nu taget det ekstraordinære skridt at kontakte EU-Kommissionen, og nu afventer vi deres svar. En nødlov er noget, vi bruger ved terrorangreb, eller når vi skal i krig, og jeg synes, at det er at udvande brugen, hvis vi bruger det på en sag om SU-gæld«.
