Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEn hjørnesten i dansk udlændingepolitik – tilknytningskravet – skal nu vurderes af EU-Domstolen.
Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering. Hvis tilknytningskravet undererkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på ægtefællesammenføring af tyrkere siden 2003, og tusindvis af sager skal genoptages.
Det er ikke tit, at vi spørger EU-Domstolen i sådanne sager
»Det er ikke tit, at vi spørger EU-Domstolen i sådanne sager. Mange EU-retlige spørgsmål er allerede afklaret. Men på baggrund af en række afgørelser fra EU-Domstolen de seneste år er vi kommet i tvivl her, og derfor beder vi EU-Domstolen om deres vurdering«, siger landsdommer Karen Hald.
Tilknytningskravet stammer fra 2003 og betyder, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land. Her lægger man særligt vægt på, hvor lang tid ægteparret har tilbragt i Danmark sammenlignet med hjemlandet. Tyrkiet er ikke medlem af EU, men har en associeringsaftale fra 1960’erne, som kræver, at Tyrkiet på en række områder behandles på samme måde som andre EU-lande.
»Tilknytningskravet blev vedtaget for at sikre en vellykket integration i Danmark. Men det forekommer tvivlsomt, at EU-Domstolen vil være venligt stemt over for det synspunkt, da EU-Domstolen opfatter familiesammenføring som et middel til integration«, siger Peter Starup, lektor ved Juridisk Institut på SDU.
Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Storgaard, der har en fortid som embedsmand i Justitsministeriet og Integrationsministeriet, forklarer, at landsretten normalt er »tilbageholdne« med at forelægge sager som disse for EU-Domstolen. »Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold«, siger Louise Storgaard.
I 2004-15 er der givet mere end 14.000 afslag på ægtefællesammenføring, og her udgør personer fra Tyrkiet den største gruppe.
Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU
Landsret afviser statens advokat
Advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm fører en række sager om ægtefællesammenføring mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han vurderer, at staten kan have blåstemplet ulovlige afvisninger i op mod 7- 8.000 sager.
»Det vil være en bombe under hele udlændingepolitikken. I hvert fald den del, der i 15 år har forhindret tyrkiske statsborgere, der bor og arbejder i Danmark, i at få ægtefælle- og familiesammenføring«, siger han.
I første omgang risikerer tilknytningskravet kun at skulle ændres for tyrkere. Men sidst Danmark stod i en lignende situation, måtte Justitsministeriet ændre reglerne for alle, fordi man ikke må forskelsbehandle.
»Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU«, siger advokaten.
