Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Billeder af Esret, mens han arbejder i sin butik (pizzaria). Han på arbejdspladsen fra klokken 15.00.

Han er tyrker og har en ægtefælle og sammen har de 5 børn, som har fået opholdstilladelse, mens mor har fået afslag på familiesammenføring på grund af tilknytningskravet.

Esref har boet og arbejdet i dk i mere end 16 år, samtidig med at han har taget en kok uddannelse.
Foto: Mads Nissen/Politiken/ Panos Pictures

Billeder af Esret, mens han arbejder i sin butik (pizzaria). Han på arbejdspladsen fra klokken 15.00. Han er tyrker og har en ægtefælle og sammen har de 5 børn, som har fået opholdstilladelse, mens mor har fået afslag på familiesammenføring på grund af tilknytningskravet. Esref har boet og arbejdet i dk i mere end 16 år, samtidig med at han har taget en kok uddannelse.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af sager kan gå om: EU-domstolen skal vurdere om dansk tilknytningskrav er ulovligt

Tusindvis af sager kan gå om, efter at Østre Landsret har bedt EU om at vurdere, om tyrkere ulovligt nægtes familiesammenføring.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En hjørnesten i dansk udlændingepolitik – tilknytningskravet – skal nu vurderes af EU-Domstolen.

Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering. Hvis tilknytningskravet undererkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på ægtefællesammenføring af tyrkere siden 2003, og tusindvis af sager skal genoptages.

Det er ikke tit, at vi spørger EU-Domstolen i sådanne sager

»Det er ikke tit, at vi spørger EU-Domstolen i sådanne sager. Mange EU-retlige spørgsmål er allerede afklaret. Men på baggrund af en række afgørelser fra EU-Domstolen de seneste år er vi kommet i tvivl her, og derfor beder vi EU-Domstolen om deres vurdering«, siger landsdommer Karen Hald.

Tilknytningskravet stammer fra 2003 og betyder, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land. Her lægger man særligt vægt på, hvor lang tid ægteparret har tilbragt i Danmark sammenlignet med hjemlandet. Tyrkiet er ikke medlem af EU, men har en associeringsaftale fra 1960’erne, som kræver, at Tyrkiet på en række områder behandles på samme måde som andre EU-lande.

»Tilknytningskravet blev vedtaget for at sikre en vellykket integration i Danmark. Men det forekommer tvivlsomt, at EU-Domstolen vil være venligt stemt over for det synspunkt, da EU-Domstolen opfatter familiesammenføring som et middel til integration«, siger Peter Starup, lektor ved Juridisk Institut på SDU.

Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Storgaard, der har en fortid som embedsmand i Justitsministeriet og Integrationsministeriet, forklarer, at landsretten normalt er »tilbageholdne« med at forelægge sager som disse for EU-Domstolen. »Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold«, siger Louise Storgaard.

I 2004-15 er der givet mere end 14.000 afslag på ægtefællesammenføring, og her udgør personer fra Tyrkiet den største gruppe.

Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU

Landsret afviser statens advokat

Advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm fører en række sager om ægtefællesammenføring mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han vurderer, at staten kan have blåstemplet ulovlige afvisninger i op mod 7- 8.000 sager.

»Det vil være en bombe under hele udlændingepolitikken. I hvert fald den del, der i 15 år har forhindret tyrkiske statsborgere, der bor og arbejder i Danmark, i at få ægtefælle- og familiesammenføring«, siger han.

I første omgang risikerer tilknytningskravet kun at skulle ændres for tyrkere. Men sidst Danmark stod i en lignende situation, måtte Justitsministeriet ændre reglerne for alle, fordi man ikke må forskelsbehandle.

»Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU«, siger advokaten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Justitsministeriet anerkender sagens alvor, og statens advokat, Kammeradvokaten, har været involveret i månedsvis. Siden december 2016 har Kammeradvokaten forsøgt at overbevise landsretten om, at der ikke var noget at komme efter, viser notater fra Kammeradvokaten, som Politiken har set.

»Det forhold, at sagsøgte og sagsøgeren er uenige om, hvorledes proportionalitetsvurderingen skal falde ud i denne sag, indebærer ikke, at sagen giver anledning til EU-retlig fortolkningstvivl«, skrev Kammeradvokaten i et ni sider langt notat fra 18. august 2017.

Knap en måned senere forsøgte Kammeradvokaten under et retsmøde på ny at overbevise Østre Landsret om, at EU ikke burde høres, men lige meget hjalp det.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker ikke at kommentere sagen. Ministeriet »forholder sig ikke til hypotetiske spørgsmål. Vi afventer EU’s vurdering og vurderer efterfølgende dommens betydning«, skriver ministeriet i et svar.

EU-Domstolens gennemsnitlige behandlingstid er lige nu 8-10 måneder, men kan være længere.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden