0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tusindvis af sager kan gå om: EU-domstolen skal vurdere om dansk tilknytningskrav er ulovligt

Tusindvis af sager kan gå om, efter at Østre Landsret har bedt EU om at vurdere, om tyrkere ulovligt nægtes familiesammenføring.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen/Politiken/ Panos Pictures
Foto: Mads Nissen/Politiken/ Panos Pictures
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En hjørnesten i dansk udlændingepolitik – tilknytningskravet – skal nu vurderes af EU-Domstolen.

Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering. Hvis tilknytningskravet undererkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på ægtefællesammenføring af tyrkere siden 2003, og tusindvis af sager skal genoptages.

Det er ikke tit, at vi spørger EU-Domstolen i sådanne sager

»Det er ikke tit, at vi spørger EU-Domstolen i sådanne sager. Mange EU-retlige spørgsmål er allerede afklaret. Men på baggrund af en række afgørelser fra EU-Domstolen de seneste år er vi kommet i tvivl her, og derfor beder vi EU-Domstolen om deres vurdering«, siger landsdommer Karen Hald.

Tilknytningskravet stammer fra 2003 og betyder, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land. Her lægger man særligt vægt på, hvor lang tid ægteparret har tilbragt i Danmark sammenlignet med hjemlandet. Tyrkiet er ikke medlem af EU, men har en associeringsaftale fra 1960’erne, som kræver, at Tyrkiet på en række områder behandles på samme måde som andre EU-lande.

»Tilknytningskravet blev vedtaget for at sikre en vellykket integration i Danmark. Men det forekommer tvivlsomt, at EU-Domstolen vil være venligt stemt over for det synspunkt, da EU-Domstolen opfatter familiesammenføring som et middel til integration«, siger Peter Starup, lektor ved Juridisk Institut på SDU.

Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Storgaard, der har en fortid som embedsmand i Justitsministeriet og Integrationsministeriet, forklarer, at landsretten normalt er »tilbageholdne« med at forelægge sager som disse for EU-Domstolen. »Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold«, siger Louise Storgaard.

I 2004-15 er der givet mere end 14.000 afslag på ægtefællesammenføring, og her udgør personer fra Tyrkiet den største gruppe.

Det kan også ske her, og så står vi i en situation, hvor tilknytningskravet underkendes med virkning for alle borgere uden for EU