Lukkede daginstitutioner, massive forsinkelser i offentlig transport og amputerede hospitaler havde været dagligdagen lige nu, hvis ikke forligsmand Mette Christensen havde udskudt strejke og lockout. Men hendes to-ugers frist er ved at rinde ud. I denne uge kan freden sænke sig, eller konflikten kan bryde ud.
Direktør i Kommunernes Landsforening (KL), Kristian Wendelboe, er manden bag kommunernes strategi ved forhandlingsbordene på Sankt Annæ Plads 5, og han er for første gang bekymret for udfaldet.


























