Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Patrick Bar/AP
Foto: Patrick Bar/AP

Danmark øger væsentligt sit bidrag til EU's kyst- og grænseagentur Frontex, som Danmark tidligere har sendt både politifolk og udstyr til. Bidraget fra Danmark præsenteres i forlængelse af Europa-Kommissionens udspil om, at bevogtningen af EU's ydre grænser skal øges til 10.000 mand i 2020.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark øger bidrag med fly og båd til at vogte EU-grænse

Danmark øger bidrag til EU-grænseagentur med patruljebåd, fly og køretøj, siger statsministeren i Salzburg.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En patruljebåd, et overvågningsfly og et køretøj med termisk udstyr er kernen i et øget dansk bidrag til bevogtningen af EU's ydre grænser, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer onsdag aften i Salzburg.

Der er tale om en væsentlig forøgelse af det bidrag til EU's kyst- og grænseagentur Frontex, som Danmark tidligere har sendt både politifolk og udstyr til.

»Det er vigtigt, at vi passer på den ydre grænse. Det har været mit synspunkt, siden denne flygtningesag eksploderede i 2015. I stedet for at bruge en masse energi på, hvordan vi fordeler udfordringen iblandt os, skal vi simpelthen få den løst«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren vil fremlægge bidraget for de øvrige stats- og regeringschefer på et EU-topmøde, der holdes onsdag og torsdag i Salzburg.

Temaet for onsdag aftens middagsdrøftelse er migration. Her vil EU-præsident Donald Tusk forsøge at understrege, at der ikke længere er en reel krise, eftersom antallet af tilkomne migranter er lavere end før krisens top i 2015.

Sender overvågningsfly

Bidraget fra Danmark præsenteres i forlængelse af Europa-Kommissionens udspil om, at bevogtningen af EU's ydre grænser skal øges til 10.000 mand i 2020.

»10.00 er et stort tal. Om det er det rette, ved jeg ikke. Men vi er bestemt åbne over for at diskutere, hvordan vi beskytter de ydre grænser«, siger Løkke.

Mandskab fra politi og Forsvaret følger med tilbuddet om en patruljebåd, som skal udsendes i op til et år.

Beslutningen om at sende en patruljebåd til en mission i Grækenland ventes på baggrund af drøftelse fredag i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Desuden vil regeringen som tidligere sende et overvågningsfly på opgaver for Frontex, der bekæmper irregulær migration i Middelhavsområdet.

Det tilbud gælder for et halvt år. Regeringen vil også bidrage med en hjertedetektor til Frontex, der bygger videre på samarbejdet om Schengen, som Danmark er en del af.

Danmark har før bidraget til Frontex med et overvågningsfly over Middelhavet. Det er sket to gange af en måneds varighed i år.

Politifolk fra Danmark - sammenlagt 40 årsværk - har været udsendt til Frontex i 2018. Det skal ifølge regeringen videreføres.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden