0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flertal står fast på opholdskrav til dagpenge

Dagpengeforslag får kritik for at ramme skævt, men regeringen har brug for penge til skattelettelser.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Pengene er brugt på skattelettelser.

Derfor bliver det svært at ændre et forslag om, at man skal have opholdt sig i Danmark eller EU i syv ud af de seneste otte år for at have ret til dagpenge.

Det forklarer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), da Folketinget tirsdag for første gang debatterer forslaget om opholdskravet.

Det blev regeringen og DF enige om at indføre, da de i februar indgik aftale om skattelettelser for 500 millioner kroner.

S overvejer at stemme for forslaget, men vil gerne have kravet ændret til syv ud af 12 år. De andre røde partier er imod forslaget. Men DF's stemmer er nok til at sikre regeringen flertal.

»Umiddelbart har det ikke særlig meget gang på jord«, siger Troels Lund Poulsen om forslaget fra S.

»Det vil indebære et manglende provenu. Og pengene er jo brugt«.

Regeringen forventer at spare knap 200 millioner kroner på dagpenge, når opholdskravet er fuldt indfaset.

Troels Lund Poulsen har bedt sine embedsfolk regne på, hvad besparelsen vil være, hvis opholdskravet i stedet bliver syv ud af 12 år eller syv ud af ti år, som S foreslår. Men han lader forstå, at han ikke forventer, at den vil være ret stor.

Opholdskravet vil betyde, at personer, der i dag bor i udlandet og betaler til en dansk a-kasse, ikke nødvendigvis vil kunne få dagpenge, hvis de bliver ledige, når de vender hjem.

Men det vil også ramme personer, der inden for de seneste år har boet en længere periode i udlandet. Bliver de ledige efter 1. januar, hvor kravet efter planen skal træde i kraft, risikerer de ikke at kunne få dagpenge.

Også selv om de har betalt til a-kassen i årevis.

Enhedslistens Finn Sørensen kalder under debatten forslaget for rendyrket klassekamp, mens SF's Karsten Hønge mener, at regeringen og DF vil sparke helt almindelige danske lønmodtagere over skinnebenet.

Det er planen, at opholdskravet skal være fuldt indfaset i 2021. I 2019 vil kravet være, at man har opholdt sig i Danmark eller EU i fem ud af de seneste otte år.

ritzau

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: DFs ledelseskrise, en syngende minister og Støjbergs #MeToo-moment
    Madsen & Magten: DFs ledelseskrise, en syngende minister og Støjbergs #MeToo-moment

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Lars Krabbe

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Bramsens FE-boomerang, Pias privatskole og Kofods fortid
    Madsen & Magten: Bramsens FE-boomerang, Pias privatskole og Kofods fortid

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Jacob Ehrbahn

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Elbiler, corona-hykleri og Danmarks nye Malcolm X
    Madsen & Magten: Elbiler, corona-hykleri og Danmarks nye Malcolm X

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden