Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, præsenterede i går partiets pensionsudspil.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, præsenterede i går partiets pensionsudspil.

Politik

Socialdemokratiet vil basere tidlig folkepension på tal, der ikke findes

Hvorvidt du kan gå tidligere på pension skal ifølge Mette Frederiksen afhænge af, hvor længe du har været på arbejdsmarkedet. Men de oplysninger foreligger ikke tilbage i tid, oplyser Finansministeriet. Et problem, erkender S.

Politik

Antallet af år på arbejdsmarkedet skal være en stærk markør, når Socialdemokratiet skal finde ud af, hvem der skal have fordel af den tidligere folkepension, som partiet vil indføre efter et valg.

Mette Frederiksen ville på et pressemøde tirsdag ikke lægge sig fast på et konkret tal, men der skulle over 40 år på arbejdsmarkedet til, før en person med partiets udspil kan trække sig to eller tre år tidligere tilbage, end vedkommende ellers havde udsigt til.

Men så langt tilbage rækker statistikkerne ikke, og Socialdemokratiet kan derfor ikke umiddelbart få data på, hvem og hvor mange der har været over 40 år på arbejdsmarkedet.

»Der foreligger ikke fuldt dækkende registreringer af den enkeltes beskæftigelses- og ledighedsomfang for de seneste 40 år«, lyder det således i et svar til Folketinget fra Finansministeriet dateret maj 2018.

Dengang blev ministeren bedt om at oplyse, hvor mange 59-årige der har været 40 år eller længere på arbejdsmarkedet enten som ledig eller i beskæftigelse. Men det var det altså ikke muligt at svare på af flere årsager:

»Det skyldes blandt andet, at der før 2007 er upræcise oplysninger om årligt arbejdsomfang for lønmodtagere, at der ikke foreligger individoplysninger om bruttoledighed, og at der ikke foreligger oplysninger om selvstændiges arbejdsomfang«, står der i svaret.

Frederiksen: Et kæmpe problem

På pressemødet erkendte Mette Frederiksen, at datagrundlaget kan komme til at volde problemer.

»Det korte svar er, at det bliver et kæmpe problem, for jeg vil love dig, at vi har været nede og kigge i, hvad vi har af datamateriale«, sagde hun adspurgt af en journalist.

»Nu lever vi jo i et gennemdigitaliseret samfund i dag, men når vi går 40-45 år tilbage, så er vilkårene nogle helt andre. Det er faktisk også en af årsagerne til, at vi meget åbent og ærligt siger, her er vores politiske ide og vision - at passe på de nedslidte - men for eksempel på datamaterialet skal vi sammen med arbejdsmarkedets parter og givet ATP den vej rundt se, hvordan vi får så godt datamateriale som overhovedet muligt«, sagde hun.

At udspillet minder mere om netop en vision end en konkret plan har affødt kritik fra politiske venner og fjender. Finansminister Kristian Jensen kalder eksempelvis Socialdemokratiets planer for et »fatamorgana«, der er designet til kun at holde henover en valgkamp.

Også i Dansk Folkeparti har beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted kritiseret, at der ikke er mange konkrete svar at finde i udspillet. Heller ikke når det kommer til, hvor Socialdemokratiet vil finde de nødvendige oplysninger, har han noteret sig.

»Det rejser mange spørgsmål. Det er måske endnu et tegn på, at man hellere skal få seniorførtidspensionen til at virke«, siger han.

Starter med politisk enighed

Mattias Tesfaye, der medlem af beskæftigelsesudvalget for Socialdemokratiet, kan ikke komme det nærmere, hvordan partiet vil finde de nødvendige oplysninger.

»Vi kan ikke sige nu, lige præcis hvordan det skal ske, og vi anerkender, at det er bøvlet. Jo længere man kommer tilbage, jo sværere er det at få ordentlig data. Men hvis det er det her, vi vil, og der er et politisk flertal for det, så kan det godt være, det er bøvlet, men så har vi også stået over for større bureaukratiske forhindringer end det«, siger han.

Men hvis Finansministeriet siger, at de her data ikke findes, hvordan vil I så løse det?

»Det starter med, om der er en politisk enighed. Derfra er det praktiske problemer. Det kan godt være, at vi ikke kan få så præcise data, som vi havde håbet, eller det tager længere tid at fremskaffe dem, men vi kommer ikke til at give op på at lave en tidlig pension, fordi det er svært at grave nogle data frem«, siger han og fortsætter:

»Vi skal nok finde en vej, hvis den politiske vilje er der«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

     

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce