0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tesfaye ser på fratagelse af tre fremmedkrigeres danske pas

Fremmedkrigere, der er rejst til Syrien, har vendt Danmark ryggen ifølge minister, der har gang i tre sager.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har igangsat tre sager, der kan føre til, at fremmedkrigere mister deres danske statsborgerskab.

Det siger han under en debat i Folketinget.

»Som regering er vi meget klar til at gå langt for, at fremmedkrigere, der har vendt Danmark ryggen, ikke vender tilbage hertil. Det har givet de danske myndigheder et vigtigt redskab. Denne type afgørelser er indgribende, og sagerne kræver en grundig behandling. Jeg kan oplyse, at der i ministeriet er tre sager, som endnu ikke er blevet færdigbehandlet«, siger Mattias Tesfaye.

Fremmedkriger anholdt

Mandag ankom en fremmedkriger til Danmark, hvor han blev anholdt og sigtet for sin forbindelse til den militante bevægelse Islamisk Stat. I Tyrkiet blev han idømt fire års fængsel for at have kæmpet for Islamisk Stat. Da han kun har dansk statsborgerskab, kan han ikke fratages sit pas, da det ville gøre ham statsløs.

Det skyldes internationale konventioner. Regeringen vil gøre, hvad den kan, men det skal være inden for konventionerne. Ministeren tør ikke vurdere, hvor mange personer der vil blive omfattet af loven.

»Jeg tør ikke blive konkret på, hvor mange vi ender med at tage statsborgerskab fra. Men bare det kan virke for en enkelt, har det haft sin berettigelse. For det er ikke mange, der skal vende hjem, før vores sikkerhed er truet«, siger Mattias Tesfaye.

Endnu er ingen sager færdigbehandlet, og det fremgår ikke, om beskeden er sendt til de pågældendes e-boks.

Fremmedkrigerne har krav på at få mulighed for at give et svar på ministeriets overvejelser, inden der træffes en afgørelse. Det er i sidste ende ministeren, der træffer afgørelsen, hvilket har mødt stor kritik, fordi det er et brud med princippet om magtens tredeling, hvor domstolene afgør den slags.

Hastebehandlet i oktober

Lovforslaget blev under stor diskussion hastebehandlet og vedtaget i slutningen af oktober. Kun De Radikale og Enhedslisten stemte imod, mens SF og partiet Fremad undlod at stemme.

Mister en person passet administrativt, kan vedkommende indbringe sagen for byretten. Det skal som udgangspunkt ske inden for fire uger, men der kan ansøges om en dispensation til at klage senere.

Loven er lavet for at ramme danske fremmedkrigere, som har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien og Irak.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden