0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingets formand går ind i diskussion om ansættelser efter beskyldninger om kammerateri

Folketingets formand har nedsat et udvalg, der generelt skal undersøge ansættelser i ministerier.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folketingsformand Henrik Dam Kristensen (S) går nu ind i sagen om regeringens ansættelser, efter statsminister Mette Frederiksen (S) er blevet anklaget for kammerateri og ’socialdemokratisering’ af det neutrale embedsværk.

Dermed ser kritikken af ansættelserne, der den seneste tid har udviklet sig til et regulært problem for regeringen, ikke umiddelbart ud til at dø.

Konkret skal Henrik Dam Kristensen være formand for et nyt udvalg, der nu skal arrangere en konference eller høring, hvor ansættelser i ministerier kan blive diskuteret.

»Det har udviklet sig til en mere principiel debat«, siger han.

Derfor er det ifølge formanden helt naturligt, at Folketinget nu skal diskutere det ordentligt.

»Den kan bidrage med at gøre os klogere på de kompleksiteter, der er i det her. Så må vi se, hvad det bringer med sig«, siger Dam Kristensen.

Jeg tager ikke stilling til, om der er noget at komme efter eller ikke noget at komme efter. Jeg tager stilling til, at der er en debat omkring de her ting

Han vil ikke tage stilling til de anklager, der har været fra især oppositionen mod den socialdemokratiske regering. Siden regeringen trådte til, er der blevet ansat ni nye presse- og kommunikationschefer i ministerierne, og, som Berlingske har beskrevet, har syv af dem tætte bånd til enten Socialdemokratiet eller til den pågældende minister.

Det har fået kritik, fordi presse- og kommunikationschefer modsat ministrenes særlige rådgivere er ansat som neutrale embedsmænd.

»Det handler ikke om den enkelte post i det enkelte ministerium. Men om en systematik i ansættelsen af medarbejdere, som helt åbenlyst ikke er neutrale, men partipolitiske,« sagde V-formand Jakob Ellemann-Jensen under tirsdagens spørgetime i Folketingssalen.

Senest blussede debatten - og kritikken - op, da den nyansatte pressechef i Udlændinge- og integrationsministeriet Pelle Dam på Twitter kommenterede, at Ellemann-Jensen havde udtalt sig om statens køb af elefanter. Det tweet slettede han efterfølgende.

Kræver en ordentlig diskussion

Henrik Dam Kristensen henviser til, at der også tidligere har været debat om rammerne for regeringen og ministrenes politiske rådgivning.

Hvis du følte dig overbevist om, at der ikke var noget at komme efter i de sager, der har været debatteret, havde der vel ikke været grund til at nedsætte et underudvalg?

»Det er jeg ikke helt enig i. Jeg tager ikke stilling til, om der er noget at komme efter eller ikke noget at komme efter. Jeg tager stilling til, at der er en debat omkring de her ting«, siger Dam Kristensen.

»Jeg tager også udgangspunkt i, at der er andre lande, som vi normalt sammenligner os med på mange måder, som har indrettet sig på en anden måde, hvor der er mere politisk udnævnelse. Det er et stort skridt at tage, og det skal - og jeg understreger, hvis det skal tages - være efter en ordentlig, grundig gennemgang og diskussion af det her. Det starter vi med nu, og jeg aner ikke, hvad der kommer ud af det«.

Han vil ikke svare på, hvorvidt han personligt mener, at der bør åbnes op for mere partipolitisk rådgivning i ministeriene.

Annonce

»Jeg har ikke truffet nogen beslutning om det her, men jeg kan se, at debatten har været der i efterhånden en del år. Derfor er det helt naturligt, at vi nu laver det arbejde, vi sætter i gang«.

Ser du en risiko for, at ansættelser i ministerier kan være politisk motiverede?

»Jeg har selv været minister i temmelig mange år, og min egen erfaring er, at når der har været ansættelser udover departementchefen, så har jeg personligt kun oplevet armslængde«, siger han og pointerer, at særlige rådgivere ikke fandtes dengang.

»Nu, mange år efter, er tiden kommet til at sige, er det tilstrækkeligt, det vi har nu, skal der mere til og i givet fald under hvilke rammer. Hvis der skal ske ændringer, skal det ske, fordi vi har diskuteret det igennem og er enige i nogle principper«.

Det nye udvalg ligger under Udvalget for Forretningsorden, der beskæftiger sig med Folketingets arbejde, og består af en repræsentant fra stort set alle Folketingets partier. Ambitionen er, at eksperthøringen eller konferencen skal finde sted i starten af det nye år.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?