Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

USA ambassadør Carla Sands (Foto: THOMAS SJØRUP/Ritzau Scanpix)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stor Nato-konference aflyst i sidste øjeblik: USA's ambassadør i Danmark udelukker Trump-kritiker fra at deltage

Den Trump-kritiske forsker Stanley Sloan måtte ikke være hovedtaler ved Danish Atlantic Councils fejring af NATO’s 70 års fødselsdag. Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, nedlagde veto.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Atlantsammenslutningen har valgt at aflyse en NATO-konference i København efter stor uenighed om hovedtaleren, Stanley Sloan.

Blot to timer efter at den fremtrædende NATO-ekspert skrev på sin twitter, at han skulle være hovedtaler på Danish Atlantic Councils fejring af NATO’s 70 års fødselsdag, måtte han meddele, at planerne i mellemtiden var blevet ændret:

Stanley Sloan måtte ikke være hovedtaler, når fejringen efter planen skulle være afviklet 10. december i København.

Det skyldes, at den amerikanske ambassadør, Carla Sands, nedlagde veto mod hans deltagelse.

»Desværre ønskede den amerikanske ambassadør ikke hans deltagelse. Da ambassaden er medarrangør og sponsor, har Atlantsammenslutningen måttet aflyse Stanley Sloans deltagelse», oplyser Atlantsammenslutningen i en pressemeddelelse.

Men på grund af stridighederne har Atlantsammenslutningen nu også valgt at aflyse hele konferencen:

»Efter nøje overvejelser har vi besluttet ikke at gennemføre konferencen. Forløbet er blevet for problematisk, og vi kan ikke stille op i denne situation - endsige bede vores oplægsholdere om det«, siger Atlantsammenslutningens generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe.

For kritisk

Stanley Sloans kritiske tone over for USAs præsident Trump er angivelig årsagen til, at hans oplæg og nu også hele konferencen er blevet aflyst.

»Vi har hele tiden vidst, at Stanley Sloan har en kritisk tilgang til præsident Donald Trump. Det er ingen hemmelighed. Det ser man, hvis man følger Twitter og Facebook. Vi har dog aldrig været i tvivl om, at Stanley Sloan ved vores konference ville levere et upolitisk og objektivt indlæg. Dette havde Stanley Sloan lovet os. Derfor holdt vi fast i Stanley Sloan som oplægsholder, indtil den amerikanske ambassadør krævede, at Stanley Sloans deltagelse blev aflyst,« forklarer Atlantsammenslutningens generalsekretær, Lars Bangert Struwe.

Den fortolkning af situationen deler den forhenværende hovedtaler Stanley Sloan. På sin Twitter skriver han ligeså, at det er hans kritiske holdning overfor Trump, der fik ham afsat som hovedtaler.

’Aflyst! Jeg har lige modtaget en besked fra Danish Atlantic Council, hvor der står at den amerikanske ambassade i København har nedlagt veto mod min deltagelse på grund af min kritiske holdning til Trumps indflydelse på de transatlantiske relationer. Jeg er chokeret og bekymret for vores land’, skriver Stanley Sloan på sin Twitter.

Stanley Sloan har som modsvar selv valgt at offentliggøre sin tale, som han skulle have holdt ved mødet i København. En tale, der også har en skarp tone over for den amerikanske præsident Trump og blandt andet kommer ind på, at Trumps »afslappede vi-ser-hvad-der-sker-holdning« skader den transatlantiske alliance.

Ifølge Niels Ole Mannerup, der er sekretariatschef i Atlantsammenslutningen, burde oplægget ikke have været frygtet af den amerikanske ambassade.

Annonce

»Jeg har læst det planlagte oplæg. I det roser Stanley Sloan bl.a. den amerikanske ambassadør for støtten til de værdier, som er bundet til vores fælles forsvarsalliance. Derudover ser jeg ingen direkte eller indirekte personangreb mod præsident Donald Trump«, siger Niels Ole Mannerup.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den amerikanske ambassadør, Carla Sands, men den amerikanske ambassade har udsendt en officiel forklaring.

»Det er ærgerligt, at Atlantsammenslutningen har besluttet at aflyse konferencen om Natos 70-års-jubilæum. Arrangementet ville have givet talere og deltagere en vigtig lejlighed til at udveksle synspunkter om sikkerhedssamarbejde og styrkelsen af Nato for fremtiden,« lyder det i meddelelsen, som tilskrives en talsmand for ambassaden.

I udtalelsen fra ambassaden forholder man sig ikke direkte til, hvorvidt Stanley Sloans tidligere kritik af Donald Trump ligger til grund for vetoet. Man fremhæver i stedet at det er Atlantersammenslutningens ageren, der ligger til grund for stridighederne.

»I planlægningen af seminaret var Atlantsammenslutningen og ambassaden i fællesskab blevet enige om et program med oplægsholdere, som repræsenterede en bred vifte af holdninger til Nato. Atlantsammenslutningens foreslåede inkluderen af Stanley Sloan i programmet i sidste øjeblik fulgte ikke den samme proces med fælles beslutningstagen, som vi fulgte, da andre oplægsholdere blev udvalgt,« skriver ambassaden.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden