Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Krydsild. Statsminister Mette Frederiksen måtte i spørgetimen tirsdag beklage mailfadæsen. Men regeringen og Venstre har kurs mod et forlig om udligningsreformen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Se, hvor mange millioner de får: Borgmestre fra S og V vinder stort på udligningsreform

Venstre-borgmestre vil samlet vinde 429 millioner på udligningsreform. Gevinsten ved reformen, der skulle flytte penge fra by til land, er endnu større for de socialdemokratiske kommuner.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommuner med borgmestre fra Socialdemokratiet og Venstre bliver de store vindere i den reform, som regeringen har fremlagt. ​​

De største vindere bliver de socialdemokratiske borgmestre, der står til at få flere penge i 35 ud af 49 kommuner.

Næststørste vinder bliver Venstre-borgmestrene, der får gevinst i 22 ud af 35 kommuner.

Og de store tabere bliver 7 ud af 8 konservative borgmestre, der får en betydelig ekstraregning.

Det viser en opgørelse, som Politiken har foretaget på baggrund af tal fra Social- og Indenrigsministeriet.

Tallene viser, at både Venstre og Socialdemokratiet har en betydelig økonomisk interesse i at indgå et forlig, selv om det i weekenden lykkedes for regeringens afdeling for spindoktorer at kaste en del grus i maskineriet.

Regeringen har talt om reformen som en Robin Hood-plan, hvor de rige bykommuner skulle betale til de fattige landkommuner, så disse også havde råd til at holde et godt serviceniveau med daginstitutioner, skoler og ældrepleje.

Men opgørelsen viser, at næsten 70 procent af kommunerne med en socialdemokratisk borgmester får en gevinst, heriblandt en lang række bykommuner. 14 socialdemokratiske kommuner skal af med flere penge, men samlet set får kommunerne med socialdemokratiske borgmestre en gevinst på 528 millioner kroner.

Og hvis man fraregner Københavns Kommune, som regeringen har henregnet til de rige, og som med 555 millioner skal aflevere det største beløb, er gevinsten til de øvrige socialdemokratiske kommuner næsten 1,1 milliarder kroner.

Over for det får Venstre, der traditionelt står stærkere i landkommunerne, en gevinst på 429 millioner kroner samlet set, når beløbene til vindere og tabere gøres op.

De helt store tabere bliver kommuner med konservative borgmestre, der står til en ekstraregning på 605 millioner kroner. Deres mulighed for at protestere er dog blevet noget begrænset, da regeringen allerede fra starten smed de konservative ud af forhandlingerne.

De nævnte tal viser kun ændringen af de beløb, som kommunerne skal betale eller modtage, hvis reformen gennemføres. Hvis man også medtager de godt 18 milliarder, som der sendes mellem kommunerne i dag, er billedet endnu mere markant.

Samlet får de socialdemokratiske kommuner godt fem milliarder, Venstre-kommunerne får to milliarder, og gildet betales af 7 konservative kommuner, der må aflevere 7,7 milliarder kroner til andre kommuner.

Politiske valg

Beregningen af, hvem der skal betale, og hvem der skal modtage, er traditionelt sket ved, at man har set på, hvilke indtægter de enkelte kommuner har mulighed for at beskatte, og hvilke udgifter de vil have for at sikre et fornuftigt velfærdsniveau.

Men i sit reformforslag har regeringen indlagt en række andre kriterier. Der er indlagt en særlig pulje til udsatte kommuner i hovedstadsområdet, hvor der især sidder socialdemokratiske borgmestre. Der er også et særligt tilskud til kommuner med mange almene boliger, og de rige kommuner skal fremover kun kunne beholde fem procent af ekstra skatteindtægter mod i dag syv procent.

Regeringen har truffet nogle valg, og også nogle politiske valg

Politiken spurgte Niels Jørgen Mau Pedersen, der er projektchef i det nationale forskningscenter Vive og i en årrække arbejdede med udligningssystemet i Indenrigsministeriet, om regeringen dermed har forladt tanken om, at udligning er en teknisk manøvre, der skulle sikre, at kommunerne kunne have et nogenlunde ensartet serviceniveau, til fordel for en politisk manøvre?

»Der har været meget teknokrati i det tidligere, og det er der stadig. Men så har man måske foretaget nogle flere politiske valg denne gang«, siger han.

»Når man for eksempel siger, at man vil tage fra de rige kommuner og give til kommuner med mange indvandrere, så er det jo en måde at tage politiske hensyn på«.

Er der dermed tale om falske, politiske lodder i vægtskålen?

»Det kan jeg ikke sige. Jeg kan bare konstatere, at regeringen har truffet nogle valg og også nogle politiske valg«.

Fristende for Venstre

Henrik Christoffersen, der er tidligere forskningschef i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og i tænketanken Cepos frem til årsskiftet, siger, at tallene viser, at der er tale om ren politik.

»Der er tale om en ren politisk prioritering, hvor man giver til sine politiske venner«, siger han.

Annonce

»Vi har hidtil sagt, at vi havde et udkantsproblem i Danmark, men det er mere de socialdemokratiske kommuner, end det er udkantskommunerne, der får gavn af reformen. Vi har set eksemplet fra Hjørring, hvor borgmesteren siger, at det bliver skævt, mens kommuner som Ishøj, Glostrup, Brøndby, ja selv Ballerup, der har landets højeste serviceniveau, skal have mere«, siger han.

Venstre-kommunerne står til at vinde 429 millioner samlet set. Det taler vel for, at Venstre vil indgå et forlig?

»Ja, og det er derfor, vi højst sandsynligt får et forlig. Venstre-borgmestrene vil ikke finde sig i, at der ikke bliver en aftale, for så får de ikke flere penge i udligning«.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) afviser i en skriftlig kommentar, at det handler »om borgmesterens partifarve. Man ser da også flere kommuner med S-borgmestre, som skal bidrage mere«.

»Vi vil omfordele mere til de mest trængte kommuner, der for eksempel har flere socialt udsatte borgere eller svækkede ældre. Det er rimeligt, at de kommuner, der er mere velstillede og har færre udfordringer, giver en stærkere hjælpende hånd«.

Læs mere: