Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ifølge regeringens hastelov kan personer, der er mistænkt for coronasmitte blive pålagt undersøgelse, behandling og isolation.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tænketanke: Hastelov er principielt forkert, men nødvendig

Regeringens hastelov kan skubbe til grænser for lovgivning, men der er dog en erkendelse blandt politikerne af, at vi står i en helt ekstraordinær situation, mener juridisk tænketank.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var et enigt Folketing, der sent torsdag aften stemte regeringens hastelov med tiltag mod coronavirus igennem. Den vanlige afstemningsknap var skiftet ud med en stående tilkendegivelse naturligvis med en vis afstand politikerne imellem. Loven giver blandt andet myndighederne ret til at tvangsbehandle og tvangsisolere smittede med coronavirus.

Og det er helt usædvanligt, siger Jacob Mchangama, direktør i Justitia, der som juridisk tænketank har fokus på frihedsrettigheder og retsstatsprincipper.

»Hvis Folketinget under andre omstændigheder havde indført en lovgivning, som gav en minister og andre myndigheder de her muligheder på et døgn, så vil vi jo sige, at det var et tegn på, at vi er ved at afvikle demokratiet. Men det er jo netop, fordi det er helt afgørende, at man så tidligt som muligt gør det her. Man kan endda argumentere for, at nogle tiltag skulle være indført nogle dage hurtigere«, siger han.

Han mener ikke, at hasteloven indikerer et retspolitisk skred.

»Det er klart, at de her midler skal håndteres med fornuft, omhu og proportionalitet af myndighederne. Det er noget, der skal håndteres og udøves med respekt for borgerne. Men det er vigtigt, at når vi kommer ud på den anden side og har stoppet den her hastige spredning, at vi så siger, at nu lægger vi de her instrumenter på hylden, og at det ikke bliver en måde, vi lovgiver på«, siger Jacob Mchangama.

Direktøren for den liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup, melder sig i koret. Han mener, at det principielt er forkert, at en minister så hurtigt får så meget magt, men i den her situation er det nødvendigt.

»Jeg er enig i, at det her er en helt særlig situation. Jeg tror ikke, der findes mange liberalt sindede og skeptikere over for overdreven brug af statens magt, som ikke anerkender, at i nogle situationer, er det nødvendigt. Men det er vigtigt, at der stadig er plads til en åben kritisk dialog, om de konkrete tiltag er de rigtige og ikke for vidtgående«, siger han.

Situation kan ikke sammenlignes

Hasteloven udstyrer sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og myndighederne med nogle vidtrækkende beføjelser i kampen mod coronasmitte. I regeringens udspil lagde den op til, at myndighederne kunne komme ind i folks private hjem uden en retskendelse, hvis der var mistanke om coronasmitte. Det blev dog ikke vedtaget.

Politikerne har tidligere i forbindelse med blandt andet terrordømte diskuteret muligheden for at kunne komme ind i private hjem uden retskendelse. Men ifølge Jacob Mchangama er det svært at sammenligne hastelovens tiltag og udspil med tidligere lovgivning, fordi det, Danmark står i, er en helt ekstraordinær situation.

Kan den type af midlertidig lovgivning være med til at skubbe grænserne for det permanente?

»Ja, det kan det, hvis man vælger at forlænge lovgivningen, men jeg synes, der er en erkendelse blandt politikerne af, at det her er en helt ekstraordinær situation«, siger Jacob Mchangama.

Adspurgt om sådan en type lovgivning er selvforstærkende, lyder svaret:

»Der har været en tendens til, at det er en måde, man er villig til at lovgive på. Men jeg synes ikke, vi skal sammenligne det med den her situation«.

Solnedgang om et år

Hasteloven udløber 1. marts 2021, da den indeholder en såkaldt solnedgangsklausul. Hos Cepos’ direktør, Martin Ågerup, er netop dette element noget, han er kritisk overfor.

»Først at have en solnedgangsklausul om et år, hvorfor så lang tid? Man kunne sagtens have en solnedgangsklausul om tre måneder. Man kan bare forlænge loven efter de tre måneder. Det vil også give en anledning til at kigge på, om loven er hensigtsmæssig. Man kunne også lave et høringsforløb i perioden op til Folketinget første gang skal tage stilling til, om loven skal forlænges«, siger Martin Ågerup.

Annonce

Han frygter, at det vil gøre lignende manøvre mere legitime i fremtiden, fordi politiske handlinger skaber præcedens.

»Det kan godt være, at vi med den her regering og med det her Folketing kan leve med et år, men det kan være, vi en dag i fremtiden har en problematisk regering, der har som mål at tilsidesætte demokratiet i et vist omfang«, siger han og fortsætter:

»Når der er præcedens for, at man i undtagelsessituationer gennemfører undtagelseslovgivning, der har et års varighed, vil en kommende regering kunne gøre det samme og pege tilbage til 2020, fordi det gjorde vi med coronavirus. Jeg synes, det er meget uklogt«.

Det er ifølge Martin Ågerup altid noget, man skal være opmærksom på, da vi ikke kan vide, hvor stabilt det danske demokrati vil være på lang sigt.

»Det er utrolig vigtigt, at vi har nogle institutioner, som forhindrer totalitære tendenser i fremtiden«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden